Russisk rigmand køber del af KPNQwest

Dele af de central- og østeuropæiske aktiver i det konkursramte KPNQwest er blevet købt af Ruslands rigeste mand for 271 millioner kroner.

En russisk rigmand har gennem sit selskab, Antel Holdings Ltd., købt den central- og østeuropæiske del af det konkursramte netværksselskab KPNQwest.

Handlen omfatter netværk i Tjekkiet, Ungarn, Rumænien og Slovakiet og har en værdi af 271 millioner kroner.

KPNQwest omsatte sidste år for en milliard kroner i de fire lande og har en kundebase på 31.000 kunder.

Antel Holdings kontrolleres af moderselskabet Group Menatep Ltd. på Gibraltar. Det ejes af Mikhail Khodorkovsky, der samtidig kontrollerer et af Ruslands største olieselskaber, Yukos Oil.

Khodorkovsky er Ruslands rigeste mand med en formue på 28 milliarder kroner ifølge oplysninger fra Forbes Magazine.

KPNQwest bliver i øjeblikket solgt i smådele til lavpris. De central- og østeuropæiske aktiviteter købte KPNQwest sidste år af firmaet GTS Central Europe Holdings BV for 4,8 milliarder kroner, der også omfattede Ebones aktiviteter.

Det hårdt ramte KPNQwest blev sidst i maj erklæret konkurs, efter at et planlagt frasalg af aktiviteter, der skulle finansiere en række meget store lån, slog fejl.

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Offentlig digitalisering

    Fra effektivisering til digital suverænitet. Hvordan skaber det offentlige en digital fremtid med AI, sikkerhed og kontrol i centrum?

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job