Finanslov satser på IT i folkeskolen

Folkeskolen er det største indsatsområde, når regeringen i de kommende år skal investere i IT-anvendelse. Men organisationerne savner mere fokus på de højtuddannede IT-specialister.

Med en halv milliard kroner over fire år skal folkeskolerne nu opdateres på IT-området.

Det fremgår af det forslag til finansloven 2003, som finansminister Thor Pedersen (V) præsenterede på et pressemøde tirsdag formiddag.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har tidligere lovet, at computere til alle elever i folkeskolen fra 3. eller 4. klasse og opefter ville indgå i finansloven.

Pengene skal dog hentes inden for uddannelsesområdet, hvor blandt andet egenbetalingen til VUC-kurser ventes at stige.

Derudover har regeringen afsat 100 millioner kroner over fire år til digitalisering i staten, det vil sige bedre service til borgerne via internettet.

Selvom regeringen tidligere har afvist at stå bag en IT-forskerpark i Ørestaden, er der afsat 100 millioner kroner over fire år til aktiviteter i området, herunder til paraplyen Crossroads Copenhagen, der knytter virksomheder og offentlige institutioner i Ørestaden sammen.

Delte meninger

De faglige organisationer og IT-branchen og savner mere fokus på at sikre højtuddannet arbejdskraft til virksomhederne:

- Igen og igen har vi hørt, at Danmark skal være et videnssamfund, men de visioner ser jeg for lidt til i finanslovsforslaget, siger formanden for Ingeniørforeningen i Danmark, Per Ole Front, der havde håbet, at det var lykkedes at hive en vækst i forskningsbevillingerne hjem.

- Den manglende vækst i bevillingerne skærper nu kravet til prioriteringen af forskningsmidlerne. Her er det vigtigt at fremme udviklingen af højteknologiske produkter og ydelser, som kan skabe flere af de vidensintensive arbejdspladser, som kan sikre det fremtidige grundlag for velfærdssamfundet, siger Per Ole Front.

Samme bekymring deler Dansk Industris IT-branchefællesskab, ITEK:

- Vækst og fornyelse forudsætter, at der satses massivt på øgede bevillinger til forskning, uddannelse og innovation. Vi havde gerne set, at der var afsat penge til et særligt program for IT, tele og elektronik, ledet af en bestyrelse, der kan sikre forskningsprojekternes erhvervsrelevans, siger koncerndirektør Søren Rathmann, APC Danmark, der også er formand for ITEK.

Relevant link:

Forslag til Finanslov 2003

Navnenyt fra it-Danmark

Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS