2M-banker vil redde Netpoint

Konkursboet efter det krakkede internetselskab Netpoint er i gang med en redningsoperation, der med bankernes støtte skal redde de sunde dele af virksomheden.

2M-portefølje-virksomheden Netpoint har sat alle kræfter ind på at redde en del af virksomheden, der som omtalt her på sitet tidligere i dag gik konkurs i sidste uge.

Redningsplanen indebærer ifølge administrerende direktør Ib Drachmann-Hansen, at hovedforretningen, der består i levering af hurtige internetforbindelser til hoteller over hele Europa, videreføres i et nyt selskab, mens resten skæres fra.

Manøvren, der skal sikre Netpoints overlevelse, styres af boets kurator, advokat Michael Ziegler, i tæt samarbejde med bankkonsortiet bag 2M Invest.

- Det, der sker nu, er, at vores kreditorer har en plan for at videreføre Netpoint. Og sådan som jeg kender til det, er planen sendt ud til alle kreditorerne, så de kan godkende den, siger Ib Drachmann-Hansen.

Gæld på 28 millioner

I praksis sker der det, at alle firmaets aktiver overflyttes til det nye selskab, mens gælden, der ifølge Ib Drachmann-Hansen udgør 28 millioner kroner, bliver tilbage i det gamle selskab.

Det er den model, der kaldes Hafnia-modellen, og som på det seneste har været anvendt i forbindelse med en række IT-konkurser.

Tilbage i firmaet er seks ansatte, og de arbejder videre, mens rekonstruktionen står på. Det betyder, forklarer Ib Drachmann-Hansen, at Netpoints kunder blandt hotellerne ikke kommer til at mærke noget.

Blandt Netpoints kreditorer er Danske Bank, Amagerbanken og Vækstfonden.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S