Hun får lottotallene ud

Hvis Dorthe Dalby Nielsen og hendes kolleger bag Dansk Tipstjenestes interne administrationssystem ROSA ikke har gjort deres arbejde godt nok, kan du risikere, at du ikke kan spille på Oddset, eller at de udtrukne lottotal ikke kommer ud på tekst-tv. Der er mange penge på spil, og mange mennesker, som berøres af, om ROSA fungerer.

Dorthe Dalby Nielsen er 34 år og programmør. Hun har arbejdet i Dansk Tipstjeneste siden 1994, og i det sidste halvandet år har hun og kollegerne arbejdet med at konvertere systemet Resultat Og Spil Administration (ROSA) fra en gammel ICL-platform til en ny, der kører på Oracle og IBM.

Da det er begrænset, hvor mange standardsystemer, der findes til forretninger, der driver spil, programmerer Dansk Tipstjenestes ti programmører selv de fleste systemer fra bunden.

Et af dem er ROSA, som tjenestens odds-sættere bruger til at administrere spillet Oddset. Systemet er grundlaget for, at de to ugentlige programblade med odds kan komme ud til spillerne, og at oddsene kommer ud til kioskernes terminaler, så der i det hele taget kan spilles.

De rigtige tal ud til tiden

Men ROSA sørger også for, at Dansk Tipstjeneste er i stand til at formidle resultater til tekst-tv, aviser, hjemmesiden tips.dk og så videre. Det gælder ikke bare Oddset, men også Lotto, Tips og alle Dansk Tipstjenestes andre spil, så der sidder mange nysgerrige danskere derude i stuerne, som er afhængige af ROSA for at finde ud af, om det nu var i denne weekend, de opnåede total økonomisk frihed.

Dorthe Dalby Nielsen og kollegerne på projektet er foreløbig færdige med to ud af fire delprojekter i konverteringen af ROSA til den nye platform, og de regner med at kunne lukke det gamle system helt ned til næste sommer.

IT I VIRKELIGHEDEN

Computerworld IT Job og Computerworld Online sætter i en artikelserie fokus på IT i virkeligheden.

Derude hvor tusinder af IT-folk dagligt tager hånd om systemer, som er med til at holde Danmark kørende, helt uden at de fleste danskere tænker over det. Som regel er det først i det øjeblik, noget pludselig ikke virker, at disse IT-folk får opmærksomhed.

Du finder artiklerne i serien i avisen Computerworld og på www.computerworld.dk og itjob.computerworld.dk.


Hvad er det mest meningsfyldte ved dit job?

? Det er at lave nogle systemer, som de, der skal bruge dem, bliver enormt glade for. Jeg tror ikke, der findes noget bedre end det. Et lille eksempel er, at vores KontrolCenter før i tiden skulle taste det hele ind manuelt, når de skulle lægge en ny sæson af fodboldkampe ind i vores database. Nu har vi lavet det sådan, at de kan hente data fra internettet og læse dem direkte ind i systemet, og det tror jeg nok, de synes, er ret smart. Det synes vi andre i øvrigt også, griner Dorthe Dalby Nielsen.

Får I meget respons fra brugerne af jeres systemer?

? Ja, for vi arbejder tæt sammen hele tiden. Vi sidder sammen og finder ud af, hvad de gerne vil have. Begge sider kommer med forslag, og vi bliver enige om, hvordan det skal laves. Så laver vi en prototype, så de kan danne sig et billede af, hvad de får, og de er med til at teste det. På den måde er der minimal risiko for, at vi afleverer noget, de slet ikke kan bruge.

Hvilket ansvar føler du for, at systemet virker?

? Jeg føler utrolig stort ansvar, og det, tror jeg, er kendetegnende for de fleste, der er her. Jeg er hovedprogrammør på forbindelsen mellem det gamle og det nye system, og når der går noget galt, så føler jeg hver gang, at det er min skyld. I sidste uge sad jeg herude fra tirsdag morgen til og med onsdag morgen for at løse et problem med noget, der ikke helt duede.

Hvad kan der ske, hvis systemet ikke virker?

? Der er mange ting. Det kan være, at vi ikke kan udbyde spil i Oddset, og så får vi ingen omsætning. Eller vi kan ikke formidle resultater, og så tænker spillerne, at vi er en håbløs virksomhed. Eller også kan spillerne risikere at spille til de forkerte odds. For eksempel betød en programmeringsfejl engang, at resultatet 0-0 stod til odds 110 i stedet for odds 11. Så begynder man at tænke alvorligt på, hvor mange der har nået at spille på det resultat, og finder ud af, at det vil koste firmaet 125.000, hvis den nu ender 0-0. Så galt gik det heldigvis ikke.

Hvordan påvirker det dig, at så mange danskere er ?kunder? til dit system?

? Jamen, det er da lidt spændende. Når der er noget galt, føler man rigtig meget for det, fordi man ved, at hele verden ved, at der er noget galt. Sagen er jo, at en fejl ikke kun rammer én spiller, den rammer alle. Hvis man nu havde arbejdet i en bank, så gælder en fejl måske kun én kunde, og så kan man forklare sig ud af det, og det bliver ikke blæst op til noget. Men vi risikerer, at en fejl bliver blæst op i Ekstrabladet, og det er altså ikke skægt, når det sker.

Spiller du selv?

? Jeg får som regel at vide, at det er underligt, at jeg arbejder herinde, når jeg nu interesserer mig så lidt for sport. Jeg har prøvet at spille Oddset et par gange, men jeg vinder ikke, fordi jeg ikke ved noget om sport, og så gider jeg ikke. Til gengæld spiller jeg Lotto ? næsten hver uge.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse