Det koster en million kroner på lønindtægten gennem livet at være ingeniør af hunkøn. Og helt op til 1,4 millioner kroner, hvis man er kvindelig ingeniør og mor.
Det viser nye beregninger lavet ud fra Ingeniørforeningen IDAs lønstatistik samt en spørgeskemaundersøgelse med svar fra 1030 ingeniørkvinder.
Det kommer som en overraskelse for mange. Knap 60 procent af kvinderne har hidtil slet ikke været klar over, at deres løn generelt halter bagefter mændene i ingeniørverdenen.
Ude af kontoret, ude af chefens sind
IDA dokumenterer blandt andet, at det at gå på barselsorlov betyder, at kvinden på orlov går glip af en lønstigning, selvom den almindelig prisudvikling i samfundet fortsætter - og selvom kollegerne på arbejdspladsen får lønstigninger.
Selv gætter ingeniør-kvinderne på en lang række øvrige årsager til deres lønefterslæb:
- at kvinder prioriterer fleksibilitet frem for løn.
- at kvinder sjældnere skifter job - (hyppige jobskift er kendt som middel til hurtigere lønforhøjelser).
- at arbejdsgiverne undlader at hæve lønnen, fordi " de nok skal på barsel".
- at kvinder har for lidt selvværd og forhandlingstalent - mænd er bedre til at forhandle og føre sig frem.
- at de mange mandlige chefer har tendens til at give mænd mere i løn.
