Hvert år vover kun ti dataloger sig ud i et forskerliv, når de står med kandidatgraden i hænderne. Resten drøner ud på arbejdsmarkedet og bruger de kompetencer, de har. Det svarer til en overgangsfrekvens på under 20.
Og det er ærgerligt, at så meget forskerpotentiale går til spilde, mener Videnskabsministeriet, der netop har analyseret "Pd.D.-uddannelsen og næsten-kandidaterne."
Ministeriet har fået svar fra 920 studerende på landets universiteter om deres tanker om ph.d.
De viser, at særligt dataloger er meget lidt motiverede for ph.d. Kun 15 procent af de datalogistuderende så meget som overvejer at gå forskervejen efter kandidateksamen.
Årsagerne til, at datalogerne fravælger phd.d-forskerlivet er flere.
Næsten-færdige datalogi-studerende har de absolut højeste forventninger til lønniveau efter endt uddannelse. Over halvdelen forventer en startløn på mindst 30.000 kroner om måneden.
En anden årsag er, at datalogistuderende ikke er spor overbeviste om, at en ph.d. forbedrer deres karrieremuligheder.
Relevant link:
Rapporten om "Undersøgelsen af næsten-kandidaters opfattelse af ph.d.-uddannelsen" kan læses her
