WLANs skal vokse nedefra

Europæerne skal snart vågne op og se mulighederne i de trådløse netværk, mener en dansk forsker. Det ideelle var en kultur, hvor alle havde adgang til hinandens trådløse netværk. Den model vinder frem i USA.

Teleselskaber og internetudbydere har ingen interesse i at skabe mere konkurrence på deres egne produkter, så forbrugerne må selv tage initiativet, hvis trådløse lokalnet, WLAN, skal blive til noget stort.

Det mener lektor Jan Damsgaard fra Aalborg Universitet, der er en af de få universitetsfolk, der forsker i udbredelsen af WLAN.

Han frygter, at Europa sætter sig selv helt ud af spillet med vores mobiltelefoner, der trods alt ikke foreløbig bringer os i nærheden af de datahastigheder, nutidens lokalnetværk kan præstere.

- Amerikanerne bruger ikke mobiltelefonerne så meget. I stedet slæber de rundt på bærbare pc'er, der er online hele tiden, siger Jan Damsgaard, der sidste år arbejdede på et amerikansk universitet.

Der noterede han sig også, at amerikanernes adfærd mere går på selv at køre fra sted til sted, hvor de ønsker netadgang. Europæerne vil gerne være mobile undervejs, og det taler for at bruge mobiltelefonerne, der trods alt har dækning stort set overalt.

Der kan WLAN kun konkurrere, hvis alle installerer udstyret og stiller det til rådighed for andre.

Bliv selv internetudbyder

Det amerikanske firma Sputnik arbejder netop på at udvikle open source software, der gør enhver, der har en bærbar pc, et 802.11b trådløst netværkskort og en bredbåndsadgang til en mini-internetudbyder.

På amerikansk bliver det til micro-WISP (wireless internet service provider).

I USA findes der dog også internetudbydere, der alene satser på at levere trådløse internetforbindelser til kunderne.

Ét selskab bestemmer selv, hvor det har lyst til at opsætte antenner til WLAN, og tager så imod kunder i det område. Et andet selskab tager imod bestillinger fra kunder, installerer udstyret og opfordrer bagefter kunden til at åbne sit netværk for offentligheden - og dele indtægterne i porten.

- Vi skal ikke regne med, at de europæiske teleselskaber tilbyder det samme, i hvert fald ikke på deres hjemmemarkeder. Til gengæld går de på hugst hos hinanden, lige som når Deutsche Telecom indgår alliance med Starbucks (amerikanske kaffekæde, red.) om WLAN, siger Jan Damsgaard.

Skal private og virksomheder begynde at lege trådløse internetudbydere, kræver det imidlertid nogle spilleregler, som alle helst skal overholde.

Sikkerhedsspørgsmålet vejer tungt, når beslutningstagerne i dag skal tage stilling for eller imod WLAN, og det kræver stor tillid til systemet, hvis man skal åbne sine antenner for fremmede.

Koen der græsser

Jan Damsgaard bruger eksemplet med landsbyerne, der i gamle dage havde en fælles mark, hvor hver landmand kunne sende et par køer til græsning.

- Hvis hver eneste landmand hele tiden tænkte, at han da lige kunne sende en ko mere til græsning, så ville marken til sidst blive dårlige og køerne ville dø af sult, siger Jan Damsgaard.

Det samme fænomen truer de trådløse netværk, hvis ikke brugerne holder selvjustits og hjælper hinanden med ikke at misbruge de tilgængelige WLAN.

- Så går det fælles gode til. Men i virkeligheden er udviklingen af open source programmer et frisk eksempel på, at folk har forståelse for, hvordan et fælles gode fungerer, siger Jan Damsgaard.

Overført til WLAN åbner det mulighed for, at et landsdækkende netværk af trådløse dataforbindelser bliver skabt decentralt, nedefra, af brugerne.

Jan Damsgaard skriver i øjeblikket sammen med amerikanske kolleger på en rapport, der skal afdække truslerne mod et WLAN, der står åbent for fællesskabet.

Læses lige nu

    Annonce

    BEC Financial Technologies

    Development Manager for Core Banking

    Region Sjælland

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Operate Technology A/S

    PHP-udvikler til open-source platforme

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Computerworld

    AI udvikler sig hurtigere, end vi kan nå at forstå den

    Det kan være svært at få armene ned i begejstringen over AI’s kompetencer. Men vi ved stadig overraskende lidt om, hvorfor modellerne gør, som de gør.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Berit Vognsen som Contract Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun skal især beskæftige sig med Kundkontrakter og afregning. Hun kommer fra en stilling som Project Sourcing Expert hos Cimbria. Nyt job

    Berit Vognsen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S