Hi3G holder fast: Vi hedder 3

Der bliver ikke sparet på superlativerne, når Hutchison Whampoas lancerer sit brand, 3, der skal bruges på alle de ni markeder, hvor selskaber skal drive 3G-mobilnetværk. I Danmark og Sverige spenderes 16 milliarder kroner på at bygge forretningen op.

3 er det bedste tal i hele verden, hvis man skal tro 3G-mobilvirksomheden Hutchison Whampoa.

3 er nemlig også det varemærke, der skal bruges i alle tre lande, hvor Hong Kong-konglomeratet har licenser til at opbygge 3G-netværk.

I Danmark og Sverige sker det i samarbejde med den svenske pengetank Investor AB, der ejer 40 procent af det fælles selskab, Hi3G.

Og der er ingen grænser for, hvad tretallet rummer:

- For kunderne repræsenterer 3 det naturlige næste skridt. Et skridt frem, men endnu vigtigere det første skridt mod noget nyt, der aldrig har eksisteret før, noget der giver information, kommunikation og underholdning til folk, der er på farten, siger Mads Eriksen, marketingdirektør for 3 i Danmark.

- Logoet har en let titanium yderside og en dynamisk, glad, livfuld inderside, der kommer gennem hele farvespektret. Kontrasten mellem det udvendige og det indvendige udtrykker ånden bag 3: kølig udenpå og varm indeni, siger 3 om sit logo.

3 vil blive anvendt i Hutchison Whampoas 3G-operationer på ni markeder, nemlig Australien, Østrig, Storbritannien, Hong Kong, Irland, Italien, Israel, Sverige og Danmark.

Hi3G kommer til at spendere 16 milliarder danske kroner på missionen i Sverige og Danmark. Det fremgår ifølge den svenske avis Ny Teknik af Investor AB's halvårsrapport, der blev fremlagt torsdag.

I Sverige overvejer Hi3G at ansøge Post- og Telestyrelsen om en forlænget frist til at udbygge 3G-netværket. Det har konkurrenten Orange imidlertid allerede prøvet uden resultat.

Det er ikke lykkedes Hi3G i Danmark at registrere et egnet domænenavn. Danske kunder henvises derfor til www.tre.com.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S