Danmark skal sikre sig IT-ordrer i u-lande

Danmark sender en delegation til Verdensbanken i Washington, som har vedtaget sin første IT-strategi. Delegationen skal hjælpe med at skaffe ordrer på IT til ulandene i hus.

"IT er ikke kun noget for i-landene. Investeringer i IT og telekommunikation er også vejen frem for u-landene. Det er der voksende enighed om - og med dette følger voksende budgetter."

Sådan lyder det i en invitation til den danske IT-branche. Der er med andre ord IT-ordrer at hente i den tredie verden, hvis man ellers er oppe på dupperne.

Invitationens afsendere - IT-Brancheforeningen, Dansk Industris underafdeling ITEK, Danmarks Eksportråd og den danske ambassade i Washington - vil hjælpe danske IT-virksomheder med at komme til fadet ved at invitere til et fremstød i Washington hos Verdensbanken.

Baggrunden er, at Verdensbanken for et år siden gdkendte sin første strategi nogensinde inden for IT-sektoren. Siden da er flere IT-projektet igangsat i tredieverdenslande. De handler blandt andet om e-learning, e-handel og digital forvaltning.

Denne kage finansieret af Verdensbanken skal danske IT-virksomheder gerne have en pæn bid af, håber arrangørerne af turen til Washinton. De vurderer, at "besøg i Verdensbanken og etablering af personlige kontakter er centralt" for at kunne deltage i kampen om ordrerne.

Relevant link:
Invitationen til IT-fremstød hos Verdensbanken

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network