Hackede websteder får lov at stå hen

Over halvdelen af de websteder, som for en måned siden blev hacket ved det første store tilfælde af mass defacements, også kaldet webgraffiti, er endnu ikke genoprettede.

Over halvdelen af de godt 270 danske websteder, som fik skiftet deres forsider ud af hackere ved det første store mass defacement for en måned siden, får lov til at stå hen med hackernes budskab.

Det viser en undersøgelse, som sikkerhedsfirmaet Safe2day offentliggjorde fredag.

Safe2day kalder resultatet af undersøgelsen "bekymrende" og peger på flere mulige årsager til, at hackernes budskab ikke er blevet fjernet. Det mindst bekymrende er, hvis webstedet ikke er aktivt, og ejeren derfor er ligeglad med budskabet.

Værre finder Safe2day det, hvis webhotellet ikke er klar over, hvilke kunder der er tale om, eller ikke har fået indlæst en backup - eller backup'en for den sags skyld slet ikke eksisterer.

Safe2day mener, at reaktionstiden hos de danske webhoteller generelt ikke er optimal, når serverne bliver hacket.

Sikkerhedsfirmaet slår til lyd for, at webhotellerne også har et ansvar for at udarbejde en strategi, hvis de bliver udsat for webgraffiti, nøjagtig som sikkerhedschef Per B. Hansen, TDC Internet, tidligere har slået til lyd for, at de berørte virksomheder selv har.

Safe2day har selv en tjeneste, der advarer kunderne i tilfælde af, at de bliver ramt af webgraffiti. Det kan kombineres med at videresende trafikken til et mirrorsite i tilfælde af hacking.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura