2011: Danmarks bedste it-firma kåres - se de nominerede

Tre danske it-virksomheder kæmper i finalen 2011 om at blive landets dygtigste målt på regnskabstal.

Artikel top billede

Om få timer kåres Danmarks dygtigste it-virksomhed i Computerworlds årlige Top 100-konkurrence.

Det er 16. år i træk, at Computerworld sammen-ligner it-branchens virksomhedstal for at finde en vinder.

I år er de tre nominerede til titlen:

E-boks A/S

Secunia A/S

Sitecore Corporation A/S

Overrækkelsen af prisen finder sted i Charlottehaven på Østerbro i København.

Sådan finder vi vinderen

I år danner Computerworlds Brancheguide med over 1.000 it-virksomheder baggrund for udvælgelsen.

Men kun virksomheder med en omsætning på over 20 millioner kroner og selskaber, der opgiver en række andre nødvendige nøgletal, deltager i selve Top 100-undersøgelsen.

Tallene er leveret af firmaet Dansk Regnskabsanalyse.

Firmaerne bliver rangeret ud fra fire nøgletal, hvor virksomhederne placeres i forhold til hinanden.

Summen af hver virksomheds placeringer udgør selskabets Sovereign-score, hvor laveste score altså betyder det bedste resultat på listen. Bedst mulige Sovereign-score vil således være fire - summen af fire førstepladser (4 x 1).

Hvor effektiv?

Første nøgletal, virksomhederne bliver bedømt på, er deres effektivitetsgrad, som er lig omsætningen per ansat.

Tallet indikerer, hvor meget hver enkelt ansat bidrager til virksomhedens omsætning. Det siger noget om effektiviteten.

Desuden kigger vi på følgende tre nøgletal:

Hvor gode købmænd?

Overskudsgrad er lig indtjeningen (resultat af primær drift) over for omsætningen.

Tallet siger, hvor meget virksomheden skal omsætte for at generere det overskud, den har præsteret.

Eller med andre ord: Hvor god er virksomheden til at udnytte markedet og produkterne?

Hvor gode til at udnytte egne ressourcer?

Afkastningsgrad er lig indtjeningen (resultat af primær drift) over for selskabets aktiver.

Tallet udtrykker virksomhedens evne til at udnytte egne ressourcer eller aktiver.

Hvor formstærk?

Vækst er årets omsætning i forhold til året før.

Omsætningsvæksten indikerer hvilke virksomheder, der er på vej frem, hvilke der står stille, og hvilke der taber terræn.

Se vinderen her på Computerworld.dk senere i dag.

Læs også:
Her er Danmarks største it-virksomheder

Her er Danmarks 10 største it-overskud

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks