TDC-optimisme trods tilbagegang på fastnet

Henning Dyremose, TDC's topchef, er optimistisk efter fremlæggelsen af regnskabet for telekoncernens tredje kvartal. Problembarnet hedder TDC Tele Danmark, der taber omsætning og skal skille sig af med medarbejdere.

Den danske telekoncern TDC er fuld at optimisme på et telemarked, der ellers giver mange af konkurrenterne i og uden for Danmark anledning til bekymring.

Det var således en tilfreds TDC-topchef Henning Dyremose, der på et pressemøde mandag fremlagde resultaterne for årets tredje kvartal.

TDC har som koncern en stor vækst i indtjeningen og opjusterede forventningerne til årets resultat med 300 millioner kroner.

TDC?s danske fastnetselskab er dog klemt af faldende omsætning, fordi mange af kunderne flytter forbruget over på mobiltelefonen, ligesom mange af telefonminutterne fra internet-opkoblinger er blevet flyttet over på ADSL-forbindelserne.

TDC Tele Danmark har således efter årets første tre kvartaler omsat for 74 procent af det forventede for 2002, mens kun 70 procent af driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) er hentet hjem i kassen.

TDC A/SKvartalsregnskab
Millioner kronerQ3 2002Q3 2001
Omsætning12.84312.928
Resultat af primær drift (EBIT)1.6471.048
Resultat 718329
Egenkapital34.70133.829
Antal ansatte22.52722.717
- TDC Tele Danmark er under pres. Vi kan også godt mærke, at erhvervslivet i Danmark ikke kører så stærkt i øjeblikket, sagde Henning Dyremose.

Tilpasser uden fyringer

Nedgangen i fastnettelefonien gør nogle af medarbejderne overflødige, men TDC skal ikke ud i fyringsrunder, som man har set det hos konkurrenter i Danmark og Europa.

- Omkostningerne er for store, og mandskabet i TDC Tele Danmark skal reduceres. Men vi prøver hele tiden at være på forkant med udviklingen og griber ind og tilpasser i tide, sagde Henning Dyremose.

Dermed mener han, at selskabet inden for det seneste år på koncernniveau har taget afsked med omkring 1.000 medarbejdere, men oftest er det blevet løst ved naturlig afgang eller på anden måde.

- Nogle tager ét stort hug, men det tager vi som udtryk for dårlig ledelse, bemærkede Henning Dyremose.

TDC Internet, internetudbyderen, har vendt et negativt driftsresultat sidste år til et EBITDA-plus på 31 millioner kroner i tredje kvartal i år.

Resultatet skyldes i høj grad de danske ADSL-forbindelser, som TDC ruller ud i stor stil. For et år siden havde selskabet 75.000 ADSL-kunder, og ved udgangen af tredje kvartal i år var tallet eksploderet til 219.000.

TDC?s priser på ADSL-forbindelser undersøges i øjeblikket af Konkurrencestyrelsen, der mistænker koncernen for at dumpe dem for at holde konkurrenterne ude.

Myndigheder koster dyrt

Men selvom prisen på en ADSL-forbindelse er lav, havde Henning Dyremose travlt med at understrege, at TDC skam tjener gode penge på ADSL i Danmark.

Flere gange nævnte han, at han gerne så Jørgen Abild Andersen, direktøren i IT- og Telestyrelsen, eksporteret til Polen eller Schweiz, hvor TDC kæmper med myndighederne og deres regulering af telemarkedet.

I Polen har TDC svært ved at få tildelt kapacitet nok i form af telefonlinjer, og i Schweiz er profitten på ADSL-forbindelser meget lav.

I Danmark volder myndighederne imidlertid også problemer, og politikernes styring af telefonien koster alene i år TDC 250 millioner kroner på bundlinjen, sagde Henning Dyremose.

Som det første selskab i branchen har TDC i dag offentliggjort sine forventninger til 2003, hvor årets resultat gerne skulle nå op på 1,9 milliarder kroner mod forventet 2,1 milliarder kroner i år.

Væksten i de fortsættende forretninger, hvor lukkede aktiviteter i tyske Talkline og Belgiske Ben blandt andet er trukket ud, forventes næste år at blive på 5,9 procent.

- Så vi forventer højere vækst i de fortsættende forretninger i 2003, end det har været tilfældet i 2002, sagde Henning Dyremose.

KMD A/S

Projektleder

Københavnsområdet

Rambøll Management Consulting

Senior Software Engineer

Midtjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse