SimCorp nedjusterer

SimCorp har inden for det seneste år haft den største ordretilgang nogensinde. Alligevel er der underskud på både resultat før afskrivninger og den primære drift for årets første ni måneder. Derfor nedjusterer selskabet, som dog noterer overskud i tredje kvartal.

Softwarevirksomheden SimCorp havde ved indgangen til årets sidste tre måneder hentet 80 procent af den forventede omsætning for hele året hjem. Der skal ordrer for 125 millioner kroner til, hvis selskabet skal nå sit omsætningsmål.

Imidlertid er markedet svagere end forventet, derfor er der mindre salg af firmaets produkter, investeringssystemet TMS2000 og systemet til finansiel risikostyring, IT/2. Det oplyser virksomheden i sin rapport for tredje kvartal.

Derfor nedjusterer SimCorp sine forventninger til omsætningen med 35 millioner kroner til intervallet mellem 515 og 565 millioner kroner. Resultat af den primære drift (EBIT) ventes nu at lande mellem 30 og 80 millioner kroner, hvor forventningen tidligere hed 55 og 80 millioner kroner.

Kunderne er banker og finanshuse, og turbulensen på de finansielle markeder har smittet af deres lyst til at købe nye programmer ind. Alligevel er SimCorp tilfreds med antallet af ordrer, der er på vej.

Det seneste år har markeret den største ordretilgang nogensinde, oplyser selskabet. I årets ni første måneder omsatte SimCorp for 335,5 millioner kroner mod 319,6 millioner kroner i samme periode sidste år.

SimCorp A/S Kvartals-regnskab
Millioner kroner3. kv. 20023. kv. 2001
Omsætning132,892,4
Resultat af primær drift (EBIT)18,2-25,9
Resultat før skat 22,4-22,9
Resultat13,2-14,8
Egenkapital412,0427,3
Antal ansatte540585

Det giver imidlertid et underskud på resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 2,3 millioner kroner og et underskud på den primære drift på 23 millioner kroner.

For de ni første måneder i 2001 var EBITDA minus 4,8 millioner kroner, mens minusset på den primære drift var på 21,9 millioner kroner.

Antallet af medarbejdere var i gennemsnit 540 i tredie kvartal i år mod 585 sidste år.

Isoleret set gav tredje kvartal et overskud på 13,2 millioner kroner mod et underskud sidste år på 14,8 millioner kroner.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job