Sikkerhedshul hos Microsoft rammer millioner

Millioner af internetbrugere og internetadministratorer verden over er i fare for, at hackere overtager deres systemer eller inficerer dem med nye, ondsindede orme, hvis de udnytter et nyt og særdeles kritisk hul i Microsofts software.

Et nyopdaget hul i Microsofts webserversoftware og browsere udsætter millioner af internetbrugere verden over for at blive udnyttet af hackere. Microsoft erkender selv, at fejlen er kritisk.

Microsoft har ellers indført en ny rangorden af sikkerhedsbrister, som skal bringe antallet af kritiske brister ned, så systemadministratorer ikke bliver bombarderet med meddelelser om kritiske fejl. Men med det nye sikkerhedshul er der ingen vej uden om, for Microsoft vil have så mange som muligt til at hente den patch, der er udarbejdet for at lukke hullet.

Selve fejlen vedrører et stykke software, Microsoft Data Access Component (MDAC), som bliver brugt til at udveksle data med databaser. Det kører sammen med Microsofts webserversoftware, Internet Information Service (IIS). Servere, som kører den seneste version af MDAC, 2.7., er ikke berørt af hullet, og også brugen af IIS Lockdown Tool eliminerer sikkerhedshullet.

Ifølge CNet kører flere end 4,1 millioner websteder på Internet Information Service, men MDAC er ikke installeret som default på dem. Det skal administratoren selv have gjort. Det får nogle analytikere til at mane til besindighed, mens sikkerhedsfirmaet Foundstone, som fandt fejlen, advarer om, at sikkerhedshullet giver hackerne alle tiders mulighed for at sprede nye orme på nettet.

Ifølge CNet giver hullet mulighed for, at hackeren kan tage kontrol med en webserver, men det er ikke den eneste konsekvens. Også Microsofts browser, Internet Explorer, benytter det usikre dataudvekslingssoftware i versionerne 5.01, 5.5 og 6. Dermed kan almindelige Windows-brugere verden over også blive angrebet, med mindre de kører XP, som ikke er omfattet af hullet.

Lynn Terwoerds, som er chef for Microsofts sikkerhedsprogram, siger dog til CNet, at fejlen er langt sværere for hackere at udnytte på klienter end på serversoftwaren.

Ifølge Foundstone er der endnu ikke dukket orme op, som udnytter det nye sikkerhedshul, men administrerende direktør George Kurtz mener, at det kun er et spørgsmål om tid, inden det vil ske.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S