Virksomheder øver brandalarm: Men øver du egentlig digital blackout?

Klumme: Danske virksomheder er dybt afhængige af internet, cloud og digitale identiteter. Derfor bør de teste, hvad der sker, når forbindelsen forsvinder, før krisen rammer.

Artikel top billede

(Foto: Jakub Żerdzicki / Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

De fleste virksomheder gør det: Holder brandøvelse. Alarmen går, folk rejser sig lidt for langsomt, nogen glemmer jakken og flere griner på vej ned ad trappen.

Mest af alt summer en irritation over at blive afbrudt i mails og møder, og det føles som spild af tid, men alle ved, hvor de skal gå hen, og det kan redde liv den dag, alarmen går for alvor.

Men der er én øvelse, de færreste virksomheder nogensinde har gennemført, og den er mindst lige så relevant. Øvelsen går i al sin enkelthed ud på at slukke for internettet.

Og konsekvensen ved dette? Ingen Teams. Ingen mail. Ingen adgang til intranet, CRM, økonomisystem eller identitetsplatform. Ingen cloud. Intet. To dage, hvor du virkelig tryktester din virksomheds evne til at fungere uden adgang til internettet.

For mange organisationer er det et næsten absurd tankeeksperiment. For hvordan skulle man arbejde uden, når alle de vigtigste arbejdsfunktioner ligger i skyen?

Svaret er ofte: Det kan vi ikke. Men det skal vi kunne. Så hvad gør I, hvis det er fundamentet, der forsvinder?

Når kablet klippes

Det sker, at et kabel bliver gravet over, at en cloud-leverandør har nedbrud, at en opdatering går galt, eller et ransomware-angreb rammer.

Forestil dig, at internettet forsvinder klokken 09 en mandag morgen. Intet forvarsel. Hvad gør I frem til klokken 10?

En fuld beredskabsplan er ikke nødvendig for at komme i gang. Men hvis I vil kunne handle, når systemer og adgang forsvinder, kræver det som minimum, at tre helt basale ting er på plads: Kontaktliste, alternativ kommunikationskanal og en analog prioriteringsliste.

Kontaktlisten skal ikke ligge i Outlook. Telefonnumre på nøglepersoner, ledelse, leverandører og eventuelt eksterne samarbejdspartnere skal være tilgængelig offline – eller måske hænge på en opslagstavle? Det lyder banalt, men det er alt for sjældent på plads.

Hvis Teams og mail er nede, hvordan kommunikerer I så internt? Telefonkæde? SMS-grupper? Noget helt tredje? Og hvem har ansvaret for at sætte det i gang?

En helt simpel prioriteringsliste på papir. Hvad er det vigtigste, virksomheden skal kunne i de første timer og dage?

Fokuser på det mest kritiske. Når systemerne er væk, hjælper det ikke med lange politikker og strategidokumenter, man ikke kan tilgå: Det kræver en handlingsplan.

Backup af hele din virksomhed

Backup er en væsentlig brik i den plan, for backup er en af forudsætningerne for at komme ovenpå igen, hvis ens data er låst, tabt eller ødelagt af angreb eller fejlkode.

Klassisk datagendannelse hjælper, hvis data er slettet, krypteret eller korrupt.

Men hvis identitetslaget eller cloud-adgangen er utilgængelig, hvis ingen kan autentificere sig, finde den rigtige version eller få den ud i et format, der kan understøtte drift, hjælper det ikke meget, at “data findes et sted”.

Derfor skal backup kunne fungere uafhængigt af den platform, der er nede: Gendannelse skal være mulig, selv hvis login, cloud-portal eller samarbejdsværktøjer ikke virker, og det skal kunne ske i stor skala.

Krisen handler sjældent om én fil eller én mail, men om “bulk recovery” – altså evnen til at gendanne større mængder data – af hele datasæt og områder, så minimumsdrift kan fortsætte, mens primærsystemerne genopbygges.

For hvad nytter det, at data kan genskabes ude i fremtiden, hvis organisationen ikke kan kommunikere, træffe beslutninger eller opretholde basal drift?

Alligevel bliver backup- og beredskabsplaner ofte skrevet én gang, arkiveret ét sted og aldrig testet. Lidt ligesom en brandplan ingen nogensinde har øvet.

Hvordan ser virkeligheden så ud?

I Keepits datarapport har vi undersøgt gendannelsesadfærd i praksis ved at analysere anonymiseret, aggregeret adfærdsdata.

Ni ud af ti virksomheder med over 1.000 medarbejdere tester jævnligt deres evne til at genskabe større mængder data og få hele forretningen tilbage, hvilket ikke er tilfældet for virksomheder med under 1.000 medarbejdere.

Når mindre virksomheder tester mest, hvordan man skal gendanne data, er det oftest begrænset til en enkelt fil eller en enkelt mail, som er blevet væk.

Og det er en fin øvelse, det er bare ikke nok den dag, internettet forsvinder, og gendannelsesbehovet pludselig bliver både bredere og mere komplekst.

Men “sluk internettet”-øvelsen giver mening for organisationer i alle størrelser: Den hjælper de mindre væk fra hverdagens enkeltfil-panik og over i den bulk-recovery-tænkning, der afgør, om de kan få forretningen på benene igen.

Og den viser de større, hvor de kan blive endnu bedre og mere robuste.

At slukke internettet i din virksomhed behøver ikke være en dramatisk øvelse.

En enkelt time i et mødelokale kan gøre underværker og hjælpe med at sætte gang i overvejelserne om, hvad der skal stilles op, når uheldet rammer.

For det er på høje tide, at vi øver os i et arbejdsliv, hvor vi ikke kan tage uhindret adgang til internettet for givet.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job