Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
De fleste virksomheder gør det: Holder brandøvelse. Alarmen går, folk rejser sig lidt for langsomt, nogen glemmer jakken og flere griner på vej ned ad trappen.
Mest af alt summer en irritation over at blive afbrudt i mails og møder, og det føles som spild af tid, men alle ved, hvor de skal gå hen, og det kan redde liv den dag, alarmen går for alvor.
Men der er én øvelse, de færreste virksomheder nogensinde har gennemført, og den er mindst lige så relevant. Øvelsen går i al sin enkelthed ud på at slukke for internettet.
Og konsekvensen ved dette? Ingen Teams. Ingen mail. Ingen adgang til intranet, CRM, økonomisystem eller identitetsplatform. Ingen cloud. Intet. To dage, hvor du virkelig tryktester din virksomheds evne til at fungere uden adgang til internettet.
For mange organisationer er det et næsten absurd tankeeksperiment. For hvordan skulle man arbejde uden, når alle de vigtigste arbejdsfunktioner ligger i skyen?
Svaret er ofte: Det kan vi ikke. Men det skal vi kunne. Så hvad gør I, hvis det er fundamentet, der forsvinder?
Når kablet klippes
Det sker, at et kabel bliver gravet over, at en cloud-leverandør har nedbrud, at en opdatering går galt, eller et ransomware-angreb rammer.
Forestil dig, at internettet forsvinder klokken 09 en mandag morgen. Intet forvarsel. Hvad gør I frem til klokken 10?
En fuld beredskabsplan er ikke nødvendig for at komme i gang. Men hvis I vil kunne handle, når systemer og adgang forsvinder, kræver det som minimum, at tre helt basale ting er på plads: Kontaktliste, alternativ kommunikationskanal og en analog prioriteringsliste.
Kontaktlisten skal ikke ligge i Outlook. Telefonnumre på nøglepersoner, ledelse, leverandører og eventuelt eksterne samarbejdspartnere skal være tilgængelig offline – eller måske hænge på en opslagstavle? Det lyder banalt, men det er alt for sjældent på plads.
Hvis Teams og mail er nede, hvordan kommunikerer I så internt? Telefonkæde? SMS-grupper? Noget helt tredje? Og hvem har ansvaret for at sætte det i gang?
En helt simpel prioriteringsliste på papir. Hvad er det vigtigste, virksomheden skal kunne i de første timer og dage?
Fokuser på det mest kritiske. Når systemerne er væk, hjælper det ikke med lange politikker og strategidokumenter, man ikke kan tilgå: Det kræver en handlingsplan.
Backup af hele din virksomhed
Backup er en væsentlig brik i den plan, for backup er en af forudsætningerne for at komme ovenpå igen, hvis ens data er låst, tabt eller ødelagt af angreb eller fejlkode.
Klassisk datagendannelse hjælper, hvis data er slettet, krypteret eller korrupt.
Men hvis identitetslaget eller cloud-adgangen er utilgængelig, hvis ingen kan autentificere sig, finde den rigtige version eller få den ud i et format, der kan understøtte drift, hjælper det ikke meget, at “data findes et sted”.
Derfor skal backup kunne fungere uafhængigt af den platform, der er nede: Gendannelse skal være mulig, selv hvis login, cloud-portal eller samarbejdsværktøjer ikke virker, og det skal kunne ske i stor skala.
Krisen handler sjældent om én fil eller én mail, men om “bulk recovery” – altså evnen til at gendanne større mængder data – af hele datasæt og områder, så minimumsdrift kan fortsætte, mens primærsystemerne genopbygges.
For hvad nytter det, at data kan genskabes ude i fremtiden, hvis organisationen ikke kan kommunikere, træffe beslutninger eller opretholde basal drift?
Alligevel bliver backup- og beredskabsplaner ofte skrevet én gang, arkiveret ét sted og aldrig testet. Lidt ligesom en brandplan ingen nogensinde har øvet.
Hvordan ser virkeligheden så ud?
I Keepits datarapport har vi undersøgt gendannelsesadfærd i praksis ved at analysere anonymiseret, aggregeret adfærdsdata.
Ni ud af ti virksomheder med over 1.000 medarbejdere tester jævnligt deres evne til at genskabe større mængder data og få hele forretningen tilbage, hvilket ikke er tilfældet for virksomheder med under 1.000 medarbejdere.
Når mindre virksomheder tester mest, hvordan man skal gendanne data, er det oftest begrænset til en enkelt fil eller en enkelt mail, som er blevet væk.
Og det er en fin øvelse, det er bare ikke nok den dag, internettet forsvinder, og gendannelsesbehovet pludselig bliver både bredere og mere komplekst.
Men “sluk internettet”-øvelsen giver mening for organisationer i alle størrelser: Den hjælper de mindre væk fra hverdagens enkeltfil-panik og over i den bulk-recovery-tænkning, der afgør, om de kan få forretningen på benene igen.
Og den viser de større, hvor de kan blive endnu bedre og mere robuste.
At slukke internettet i din virksomhed behøver ikke være en dramatisk øvelse.
En enkelt time i et mødelokale kan gøre underværker og hjælpe med at sætte gang i overvejelserne om, hvad der skal stilles op, når uheldet rammer.
For det er på høje tide, at vi øver os i et arbejdsliv, hvor vi ikke kan tage uhindret adgang til internettet for givet.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
