Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Rundt omkring i danske virksomheder står hundredtusindvis af målere, sensorer, routere, alarmsystemer og industrielle enheder og sender data hjem.
Mange af dem er bygget til et meget konkret behov. De sender en måling, en status eller en alarm med faste intervaller. Datamængderne er som regel små, og forbindelsen er valgt derefter.
Det fungerer fint, så længe behovet ikke ændrer sig.
Men mange danske virksomheder er i gang med at undersøge, hvordan kunstig intelligens (AI) kan optimere drift, opdage fejl og styrke sikkerheden. Fordelene er så åbenlyse og store, at bestyrelsen nemt kan blive revet med.
AI kan opdage afvigelser, forudsige fejl, analysere netværksadfærd og reagere på mistænkelig aktivitet i realtid.
Men det kræver hyppigere data, større datamængder og mere stabil forbindelse end mange eksisterende IoT-løsninger er bygget til.
En løsning, der i dag er dimensioneret til 10 MB data om måneden per enhed, kan hurtigt blive for smal, hvis en AI-baseret løsning kræver 100 MB.
Så virker løsningen måske ikke. Eller også stikker regningen af, fordi dataforbruget ligger langt over det, aftalen var bygget til.
Når udstyret først er installeret, bliver ændringer dyre
Når først udstyret er installeret i kældre, teknikrum, produktionsanlæg, vejkasser, havne eller på mobile aktiver, er det dyrt at ændre.
En softwareopdatering kan meget, men den kan ikke fjerne en fysisk begrænsning i hardware eller forbindelse.
Hvis en virksomhed har 1.000 enheder i felten, og hver enhed kræver et teknikerbesøg til 2.000 kroner, er regningen allerede to millioner kroner.
Det er prisen før ny hardware, projektstyring, nedetid og interne ressourcer. Og det forudsætter, at man kan få booket de rigtige folk til en opgave, der kan tage måneder.
Derfor bør virksomheder være langt mere kritiske omkring fleksibiliteten af deres IoT-infrastruktur.
Fleksibilitet bør tænkes ind
Det betyder ikke, at alle skal vælge den største datapakke eller den dyreste forbindelse.
Nogle enheder skal fortsat sende meget lidt data og have lang batterilevetid. Men man bør spørge: Kan datapakken skaleres? Kan forbindelsen håndtere mere trafik? Kan man skifte teknologi eller netværk uden at udskifte alle enheder?
Det er især vigtigt, fordi mange IoT-enheder ikke bliver udskiftet som mobiltelefoner hvert andet eller tredje år. De kan stå i drift i 10, 15 eller 20 år.
I den periode vil AI, anomaly detection, cybersikkerhed, automatiseret drift og løsninger, der opdager fejl, før de opstår, ændre, hvor meget data virksomheder har brug for at hente hjem.
AI bliver kun så værdifuld som det datagrundlag, den får adgang til. Hvis forbindelsen er for smal, dataadgangen for langsom eller aftalen for ufleksibel, bliver AI ikke en genvej til bedre drift. Så bliver den en dyr teknologi, der aldrig får den ønskede effekt.
AI kan blive et stærkt værktøj for virksomheder med mange online enheder. Men gevinsten lander kun hos dem, der har bygget en IoT-infrastruktur, som kan følge med.
Resten risikerer at bruge de næste år på at betale for gårsdagens valg.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
