Nørgaard: Når storrummene er tomme og halvlederne er på ferie, så begynder folk forsigtigt og tøvende at opføre sig normalt

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Endelig weekend, den sidste i juli og første i august. Og lønningsdag! Kan I se at komme ud og nyde at I både har penge og stadig ingen chefer på kontoret. Begge dele kan snart være slut.

Når storrummene stort set er tomme og halvlederne er på ferie, så begynder folk forsigtigt og tøvende at opføre sig normalt, dvs. man kan høre latter ind imellem, folk går rundt og taler afslappet med hinanden og oplever - uden at de er bevidste om det - hvordan livet er på en rigtig arbejdsplads, hvor man har flere kontorer og færre regler i stedet for få kontorer og rigtigt mange regler.

Måske er der en kosmisk konstant, der siger: Antal rum + antal regler = 42. Nå, men nyd tidsrejsen tilbage til en bedre tid! Udnyt det! Tal! Le! Lev!

Programmet for i dag:

1. Vi starter med et sjovt citat OG et “tag jer nu sammen”-citat.
2. Så er jeg nødt til at introducere ugens musiknummer, for derefter at spørge:
3. Hvor bliver den IT-magtudredning af, Hr Chefredaktør? Hvor længe skal jeg være nummer 87?!?
4. For at det hele ikke skal være alt for fremadrettet vil jeg derefter bringe jer nogle citater fra et brev jeg sendte fra Louisiana til Danmark den 20. februar 1983, hvor det fremgår, at nogle ting mht. USA, Europa og Danmark aldrig rigtigt forandrer sig.
5. Så er det tid til det store, alvorlige emne: Digital Suverænitet. Glæd jer. Der er MANGE penge at tjene og fede titler at få.
6. Der er skam også et PS om fodbold og Baden-Powell. Jeg vil jo gerne være aktuel.

Ugens Citat 1: “The biggest difference we find is that in Cambridge, America, the beer is cold and the politicians are warm, and in Cambridge, UK, the opposite is true.”

• Direktøren for et medicinalfirma, der har kontorer begge steder.

Ugens Citat 2: “Der er stadig nogle mennesker, som hænger fast i, at det her (AI, red.) er sandsynlighedsbaserede systemer med fejlprocenter, som ikke giver deterministiske svar, og som kan bruges til at producere middelmådig tekst og middelmådige billeder. Alt det er sådan set rigtigt – men de kan også udvikle meget kompleks og sofistikeret software i flere trin, på tværs af mange forskellige områder, og det med ganske lidt vejledning. Det er på tide at vågne op – det her er helt virkeligt, og vi kommer til at se meget mere af den slags.”

• Benedict’s newsletter (om OpenAI’s udbryder-model).

Ugens musiknummer: Norgaard med The Vaccines. Min ven Dan faldt over det forleden, da han gennemgik sine CD’er. Den pågældende (Amanda) Nørgaard var en 17-årig fotomodel, som forsangeren bagte på uden held. Se dem spille nummeret live her, og check sangteksten her. Bandet spiller i dag, fredag, i Lowther i England, hvis det har interesse.

Hvornår kommer den magtudredning?!?

Som I måske husker, så blev jeg nummer 87 i IT-magtudredningen sidste år, dvs. jeg var den 87. mest indflydelsesrige IT-person i Kongeriget, inkl. Grønland og Færøerne. Jeg har satset ALT på at blive nummer 86 i år, inkl. tilbudt chefredaktøren Lars bestikkelse.

Jeg har INTET hørt. Udredningen kommer vist i august. Selvom det er for sent at stemme, så er det jo stadig muligt at bruge beskidte tricks, så hvis I på nogen mulig måde har eller kan få en klemme på Lars, så er det nu det skal bruges!

Hvis én eller anden kan garantere mig pladsen som nr. 42 vil det som det naturligste i verden udløse en udmærket middag på en udmærket restaurant i København, Odense eller Aarhus. Til nød Aalborg.

Some things never change

Jeg faldt over et brev jeg sendte fra Louisiana State University til en ven søndag den 20. februar 1983. Nogle ting ser ud til at være konstante:

“... jeg nyder mine studier meget. Hele udviklingen af Europa, økonomisk og historisk, fra den franske revolution og op, giver mig pludselig en baggrund for forståelse af en masse ting, også ting, der foregår i dag (Polens ønske om frihed, Ruslands ønske om ekspansion, jalousi mellem England og Frankrig, osv.).”

“Livet herovre går ellers stille og roligt som altid, når undtages Reagan’s diverse eskapader. Men dem er folk jo efterhånden vænnede til. MX-raketten, som Reagan uden held prøvede at omdøbe til “Peacekeeper” (hi-hi) har alvorlig slagside, og mit bud er, at de aldrig vil blive indført.” (Jeg tog fejl: Link).

“Ellers er det ikke de store bølger, der går herovre i øjeblikket - undtagen i forbindelse med de oversvømmelser vi havde i Louisiana - heldigvis bor jeg på 1. sal, så jeg fik ikke våde fødder.”

Digital Suverænitet. Har vi en chance?

Jeg har læst den gode bog Digital Suverænitet af Jan Damsgaard. Manden ved, hvad han taler om og skriver godt, men begrebet digital suverænitet er så passende diffust og forvirrende, at jeg tvivler på, at vi får ret meget af det.

Jeg kan godt forstå, at alle mulige tiltag fra EU, såsom NIS2, ender med at være ord, sniksnak, en masse Word-dokumenter og ingen handling. Jeg ser to grunde til det:

1. Det kræver viden og færdigheder at lave rigtige ændringer i systemer. Nok så mange DJØF-øvelser, -møder og -dokumenter kan ikke skifte en frontend fra Oracle til React, Angular eller Vue. Og selvom man til dagligt er mester i diverse Excel-spil, så kan man ikke forstå en relationsdatabase.

   De fleste har fokuseret på - og fokuserer fortsat på - at ansætte generalister uden rigtig viden eller erfaring. Teknikere og nørder er for besværlige at have med at gøre for ledere uden erfaring eller indsigt. Men de får brug for dem, hvis de skal have uafhængighed/suverænitet. Hvor skal de få de rigtige folk fra nu? Fra leverandørerne, så de bliver afhængige af dem?

2. Selv når de kloge skriver og siger, at NU bliver de konkrete, er de stadig abstrakte og dermed intetsigende. De bruger PdesPds (På den ene side, På den anden side) nonstop. Her følger et eksempel fra bogen:

Kære bestyrelse: God fornøjelse med at prioritere

Det følgende er fra ovennævnte bogs kapitel 3, hvor vi for alvor skal blive konkrete og sætte bestyrelser og andre i stand til at prioritere i tech-stakkens fem lag (iflg. forfatterens indledning).

Her er “sammenfatning” fra de fem lag, forfatteren skriver om. Prøv at sætte jer i bestyrelsens sted, når de får besked på at prioritere disse ting:

Frontend: Frontend-laget er sjældent stedet, hvor virksomheden mister ejerskab – men det er ofte stedet, hvor virksomheden mister adgangskontrol. Og adgang er magt.

Middleware: Middleware er ofte det lag, hvor virksomheden afgør, om den bygger suverænitet som kapabilitet – eller køber integration som produkt og accepterer bindingen.

Database: Database-laget er suverænitetens tyngdepunkt, fordi data både er aktiv og binding. Det er ofte her, virksomheden enten bevarer mobilitet – eller mister den i ti år.

Cloud: Cloud-laget kan være en enorm styrkeforøgelse, men det kan også blive virksomhedens største knudepunkt, hvis der ikke designes for portabilitet og governance.

Hardware og infrastruktur: Hardware- og infrastrukturlaget er suverænitetens bundlinje. Det er her, virksomheder ofte har mindst kontrol – og derfor også her, bestyrelsens interesse bør være størst.

Vær så god! Hvor skal man begynde, hvor skal man slutte? Alt er jo lige vigtigt. Fint med bogens forslag til et sårbarstal mellem 0 og 3112 eller deromkring, men det baserer sig på skøn fra nogle udvalgte mennesker, og det kan næppe kaldes kvantitativt eller fact-baseret.

AI og Quantum: God fornøjelse med suveræniteten

Og så er der liiige den lille detalje, som bogen ikke tager højde for, og nu citerer jeg en britisk komiker: “And everything will change tomorrow, so fucking stay awake”.

Med dét mener jeg: AI ændrer sig så hurtigt, og får så mange nye evner hver uge, at alt, hvad man beslutter, køber og implementerer af produkter, procedurer, planer og andet kan blive invalideret i næste uge. Og om nogle få år banker Quantum på døren, og SÅ skal I bare se løjer, når de to ting kombineres.

Den dynamik - at man nærmest skal være parat døgnet rundt til at skifte produkter ud i sin stak - tror jeg de færreste kan håndtere. Min filosofi om, at alt går mod real time kommer nok også til at gælde på dette område, men hvordan håndterer vi dét?

Forestil jer en fremtid, hvor sikkerhedsfirmaerne hele tiden er klar til at skifte produkter i din tech-stak ud i løbet af natten, fordi et af de produkter du bruger er blevet kompromitteret dagen før.

Jeg ser for mig de næste mange år som sisyfos-arbejde hvad angår cybersikkerhed, modstandskraft og suverænitet. Og med dét mener jeg: Alle, der er villige til at holde sig orienterede om det sidste nye OG sørger for at opdatere deres titler og beskrivelser på LinkedIn med Ugens Buzzwords & Titler (UBT) går en gylden tid i møde. De bliver aldrig færdige og kan altid foreslå næste skridt, næste projekt, næste forsøg, næste produkt…

Lad os slutte med et fedt citat fra bogen:

“Uden interne kompetencer findes der ingen reel suverænitet.” Bum.

Det var dét! Nyd friheden og vejret. I næste uge går det løs igen. Skriv gerne til mogensxy@gmail.com med forslag til, hvad man kan gøre ift. digital suverænitet. Jeg tænker, at vi - ligesom med Forsvaret - forsøger at skrive os ud af, at vi ikke gider investere nok i det. Selv da det var aller-alvorligst under den kolde krig, lavede NATO år efter år en rapport, der dokumenterede, at Danmark IKKE kunne løse de opgaver vi skulle, fordi vi ikke brugte penge nok på Forsvaret, og ikke engang brugte det vi havde skrevet under på at bruge. Er det et karaktertræk hos os?

PS: Bonus: Baden-Powell og fodbold

For nyligt “bladrede” jeg i bogen om Baden-Powell, der findes gratis på Danskernes Historie Online, og genfandt noget, jeg læste for mange år siden, og det med fodbolden er da ret sjovt. Baden-Powell foretrak, at 22.000 mennesker var aktive, mens 22 så på end omvendt.

Citat:

Da Baden-Powell i 1903 vendte hjem til England fra Sydafrika som nationens Mafekinghelt, var han fyldt med bekymringer for sit lands og folks fremtid.

Synet af tusinder af mennesker samlet til en fodboldkamp med det ene formål at være tilskuere slog ham som noget, der var værre end værdiløst. Da han selv var en meget aktiv sportsmand, kunne han med rette udtrykke sin afsky over for dem, der blot ønskede at spille tilskuerens rolle. Han angreb ikke sporten som sport betragtet, men »gladiatorsystemet« – de store menneskemængder, der aldrig selv tager del i sport, men som med interesse sluger kampene, der vises af dygtigheder, til adspredelse og fornøjelse for mængden.

Han spurgte så sig selv, om denne uventede og ufortjente heltedyrkelse, som hans landsmænd øste ud over ham, ikke kunne bruges til andet end til, at et enkelt menneske skulle sole sig i den. »Kunne der være en højere mening bag dette? Var det et kald til mig? Kunne det bruges og nyttiggøres til noget godt? Og i bekræftende fald, hvordan skulle det gribes an?«

Citat slut.

“Mafekinghelt” hentyder til belejringen af den sydafrikanske by Mafeking, hvor Baden-Powell ledte forsvaret (de var 27 mand og nogle teenage-drenge) mod boernes belejring, der stod på i 214 dage. Teenage-drengene (“kadet-korpset”) brugte han som budbringere, vagtposter og hjælpere, og det gav ham idéen til spejderbevægelsen. “Red en mand, og man redder kun en enkelt; red en dreng og man redder en hel multiplikationstabel”.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.