Expert: Nokia-telefoner er fyldt med fejl

Det står ganske vist Nokia på hver anden ny mobiltelefon i Europa, men den finske mærkevare er smækfyldt med fejl. Denne gang kommer anklagen fra den norske Expert-kæde, der sender hver tredje solgte Nokia-telefon til reparation.

Kvaliteten hos Nokia er igen under pres, efter at den norske Expert-kæde, der er landets næststørste mobiltelefonforhandler, har afsløret sin fejlstatistik over for forbrugerprogrammet Forbrukerinspektørene (FBI).

Ifølge statistikken bliver hver tredje Nokia-telefon sendt til service i løbet af et halvt år, hvilket er en betydeligt højere andel end hos konkurrenterne Siemens, Sony Ericsson og Motorola.

I et udvalg af Expert-butikker blev der i en periode solgt 20.250 Nokia-telefoner og 11.406 telefoner af mærkerne Siemens, Sony Ericsson og Motorola.

Af Nokia-telefonerne blev 7.330 leveret tilbage til service på grund af fejl, inden der var gået seks måneder, skriver FBI i en artikel på tv-stationen NRK's hjemmeside.

Kun 1.047 mobiltelefoner fra de andre nævnte producenter kom retur til service i den samme periode.

Flere norske mobilkæder bekræfter problemerne med Nokia-kvaliteten over for Forbrukerinspektørene.

3410 værst ramt

Mest fejlbehæftet er ifølge statistikken ungdomstelefonen 3410, hvor 60 procent af telefonerne ryger retur inden for seks måneder.

Til sammenligning oplyser Expert-kæden, at ud af 14.000 solgte Siemens A50-telefoner er ikke en eneste kommet retur på grund af fejl.

Nokia betvivler tallene fra Expert-kæden:

- Vi kan ikke bekræfte Experts servicestatistik i Norge. Der er overhovedet ikke i overensstemmelse med vores egen statistik, siger Nokia servicechef Trude Gajland til FBI.

Nokia siger desuden, at der naturligt bliver indleveret flere Nokia-telefoner end andre telefoner til service, når der også er solgt flere Nokia-modeller.

Tirsdag afslørede en analyse fra Gartner Group, at Nokia nu sælger hver anden mobiltelefon i Europa.

Den finske koncern har tidligere været kritiseret for at have en alt for høj fejlrate på sine mobiltelefoner. Seneste tog TDC's danske telebutikker den dyre 8310-model ned fra hylderne, fordi for mange af dem kom retur med fejl.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29 april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse