Jatak.com går til udlandet

Retail Internet, der står bag reklametjenesten Jatak.com, vil ekspandere uden for landets grænser. Selskabet har derfor købt Fairgain Technology, der har gode kontakter i udlandet, men som ikke selv har formået at tjene penge på dem.

Kompliceret software, der kan udsende reklame-aviser per e-mail med modtagernes tilladelse, sælger ikke sig selv.

Det har danskstiftede Fairgain Technology måttet sande efter et år på egne ben.

Firmaet blev tilbage, da reklame-tjenesterne Fairgain og Jatak.com, som er ejet af Retail Internet, fusionerede sidste år.

Teknologifirmaet skulle videreudvikle de komplekse IT-systemer og sælge dem til udenlandske kunder, men det er ikke gået helt efter planen:

- Det er ikke lykkedes for dem at få indtægter nok til at drive deres organisation videre, siger administrerende direktør, Torben Frigaard Rasmussen, Retail Internet.

Klar i Tyskland i Sverige

Kort før jul overtog han derfor Fairgain Technology med fem ansatte for at udnytte de kontakter, firmaet har opnået i udlandet.

Torben Frigaard Rasmussen vil ikke oplyse prisen for selskabet, udover at det drejer sig om en "lille sum penge". Overtagelsen betød et farvel til Fairgain Technologys direktør, Monika Svanberg.

- Det er ikke nok at sælge teknologi. Vi kan tilføre de udenlandske kunder en masse viden om permission marketing, som det vil koste dyrt for et nystartet firma at opnå selv, siger Torben Frigaard Rasmussen.

Fairgain Technology har blandt andet foden inden for hos den store tyske reklamedistributør Schober Information Group og det svenske firma Torget.

Torben Frigaard Rasmussen mener selv, at firmaet Retail Internet er blandt de førende virksomheder i Europa inden for reklame-e-mails, og det skyldes ikke mindst det tocifrede millionbeløb, som tidligere investorer, herunder TDC Innovation, skød i produktet for et par år siden.

Retail Internet har endnu ikke gjort regnskabet for den vigtige julemåned op, men Torben Frigaard Rasmussen forventer seks-syv millioner kroner i omsætning hele sidste år.

Bundlinjen kommer ikke til at vise overskud, især på grund af omkostninger i forbindelse med fusionen med Fairgain for et år siden, men det skulle der blive lavet om på i 2003.

Erhvervsmanden Lars Kolinds ventureselskab, Preventure, ejer 89,1 procent af Retail Internet.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S