Arrownet investerer millioner i ADSL-alternativ

Bredbåndsselskabet Arrownet har fået tilladelse til at sælge trådløst internet som alternativ til ADSL i Danmark. Selskabet investerer et tocifret millionbeløb i at udbygge infrastrukturen og lover lave priser.

Arrownet fik i sidste uge tilladelse fra IT- og Telestyrelsen til at udbyde trådløs bredbåndsadgang til internettet til danskerne.

Tilladelsen dækker brug af frekvenser i 10,5 Ghz-båndet og skal bruges til at supplere Arrownets nuværende produkter.

Selskabet, der blev etableret i 2001 med svenske Vattenfall i ryggen, er i dag helt på danske hænder og sælger bredbåndsløsninger til primært antenneforeninger.

Trådløst internet vil i første omgang blive tilbudt i nærheden af de antenneforeninger, som allerede er kunder hos Arrownet.

På den måde kan Arrownet bruge sit eksisterende netværk og blot udvide dækningen ved at opsætte sendere i
de master, selskabet allerede har adgang til.

Antenne monteres udenfor

Produktet er kraftigt beslægtet med den FWA-teknologi (Fixed Wireless Access), der kun har fået en meget begrænset udbredelse herhjemme.

Kunden skal montere en lille firkantet antenne på 20x20 centimeter uden for sit hus, og antennen skal have frit udsyn til Arrownets sender.

En mast har en rækkevidde på omkring 20 kilometer , og derfor forventer Arrownet, at en del af de forbrugere, der ikke kan få en ADSL-forbindelse hos eksempelvis TDC, vil være omfattet af Arrownets dækningsområde.

På længere sigt vil de større byer også helt sikkert være dækket af selskabets master.

- Vi kommer til at dække 85 procent af danskerne. Vi har sendetilladelse på toppen af SAS Radisson hotellet i København, og alene herfra dækker vi i en radius på 10 kilometer, siger administrerende direktør Henrik Lind, Arrownet.

Priser under ADSL-niveau

Siden august sidste år har flere end 100 kunder i Jelling og omegn været tilsluttet det trådløse internet som et pilotprojekt, og med tilladelsen fra myndighederne kan projektet nu gøres permanent.

Arrownet kan levere trådløst internet med hastigheder på op til 10 Mbit/s., men selskabet har valgt i første omgang at levere de samme services, som udbydes i Arrownets antenneforeninger, hvilket vil sige hastigheder på mellem 256 Kbit/s. og fire Mbit/s.

Prismæssigt skal Arrownets løsning blive billigere end en ADSL-løsning fra TDC, om end oprettelsen - på grund af prisen på sendeudstyret - bliver høj, formentlig omkring 2.000 kroner.

Henrik Lind vil ikke sige noget om prisniveauet i øvrigt.

Arrownet agter at investere et tocifret millionbeløb i den trådløse internetløsning og forventer at dække størstedelen af Danmark i 2005.

Selskabet forlod 2002 med et underskud i størrelsesordenen 7-9 millioner kroner, men ambitionen er at nå et meget lille overskud i 2003.

Arrownet leverer internet til mere end 40 antenneforeninger over hele landet og har over 12.000 betalende kunder på nettet, oplyser Henrik Lind.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S