Momskarrussel med mobiltelefoner for retten

En sag om momssvig for 32 millioner behandles i øjeblikket i Retten i Odense. En erhvervsmand har været skraldespand i en momskarrussel, der købte mobiltelefoner for 131 millioner kroner og - ifølge den tiltalte - videresolgte dem til selskaber som Tel-Ka og Bluetel.

Mobiltelefoner til en værdi af 131 millioner kroner har roteret rundt mellem en række europæiske virksomheder i en såkaldt momskarrussel.

En 39-årig forretningsmand er tiltalt i sagen, der begyndte i 1999 og kostede den danske statskasse 32 millioner kroner i tabt moms, skriver Fyens Stiftstidende.

Manden anklages for at lade sit Odense-selskab, Green Circle, være skraldespand i en momskarrussel.

Firmaet købte i foråret 1999 mobiltelefoner ind i stor stil fra en tysk leverandør - men firmaet betalte aldrig for telefonerne og fik dem aldrig i besiddelse.

Et andet fynsk firma, Star Communication, overtog telefonerne og videresolgte dem. Green Circle opkrævede 25 procent moms, som Star Communication senere fik refunderet af Told og Skat.

Også store mobildistributører som Tel-Ka og Bluetel har haft fat i telefonerne, hævder den tiltalte ifølge Fyens Stifstidende.

I juni 1999 stoppede karrusellen, da Told og Skat forlangte at se momspenge hos Green Circle. Firmaet gik straks konkurs, for der var ingen penge i selskabet.

Den 39-årige erkender de fleste forhold, men mener ikke at have haft til hensigt at snyde statskassen for millionbeløbene, skriver avisen.

Sagen behandles i øjeblikket i Retten i Odense.

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S