S: Staten kan selv drive nød-mobilnet

Socialdemokratiet har bedt regeringen undersøge, om staten kan drive sit eget Tetra-mobilnetværk uden om de selskaber, der har vundet en licens.

Socialdemokratiets Thomas Adelskov vil have sundheds- og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at vurdere, hvad et offentligt ejet Tetra-netværk vil koste.

Ideen blev fremlagt på et samråd i folketingets kommunaludvalg forleden, hvor Lars Løkke Rasmussen blandt andet skulle redegøre for, hvorfor staten ikke for længst har taget stilling til Tetra.

Fordelen ved Tetra, der er en standard for digital kommunikation, er blandt andet, at forskellige offentlige beredskabstjenester kan kommunikere sammen ved større ulykker.

Tetra er som et digitalt system væsentlig mere avanceret end de analoge systemer, der anvendes i dag.

Regeringen har imidlertid været tilbageholdende med at tage stilling til Tetra og bad for et år siden en arbejdsgruppe vurdere behovet for digital kommunikation.

Arbejdsgruppen afleverede en rapport i december og er nu blevet afløst af et udvalg, der inden 1. maj skal fremlægge en analyse af økonomien i at investere i ny teknologi.

Ledige frekvenser

Thomas Adelskov er skuffet over, at beslutningen bliver trukket i langdrag, men vil til gengæld have det nye udvalg til at tænke i utraditionelle baner:

- Jeg bad ministeren om at sørge for, at udvalget også regner på, hvad det vil koste at lade det offentlige investere i sit eget Tetra-net, siger Thomas Adelskov.

Udover hvad der blev udbudt i 2001, er der stadig ledige frekvenser tilbage, der kunne anvendes til et offentligt ejet Tetra-netværk.

Udmeldingen strider imod de tidligere planer for Tetra. I sin tid vandt telekoncernen Motorola en Tetra-licens med særlige forpligtelser til dækning og stabilitet, fordi det skulle kunne anvendes af de offentlige beredskabstjenester.

Selskabet var ikke blevet stillet offentlige beredskabskunder i udsigt, men har alligevel bygget sin forretning op på en forventning om, at staten forlængst skulle have valgt Tetra som fremtidens kommunikationsform i beredskabet. Og at Motorola til formålet har stiftet firmaet Tetranet, der forgæves har søgt efter pengestærke med-investorer.

Det vil Thomas Adelskov blot kvittere for ved at befri Motorola fra de særlige forpligtelser.

- Hvis vi beslutter os for at opbygge et selvstændigt net, må vi selvfølgelig løsne de bånd, vi har lagt på Tetranet, siger han.

Det har ikke været muligt at indhente en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.

Navnenyt fra it-Danmark

Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Oliver Dirks-Steinmoen

Folketingets administration

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse