Kun 86 IT-specialister fra udlandet har fået et dansk Green Card, siden den såkaldte jobkort-ordning trådte i kraft i juli 2002.
Dermed ser ordningen ud til at være en fiasko. Der kom nemlig flere udenlandske IT-folk til Danmark i første halvår af 2002, før Danmark fik sin egen udgave af de amerikanske Green Cards.
141 udenlandske IT-folk søgte og fik opholds- og arbejdstilladelse i første halvår. Samtidig fik 104 IT-folk ok til at blive i landet længere tid og arbejde end først planlagt.
Men efter jobkort-ordningens ikrafttræden skete der sågar det, at tre udenlandske IT-folk fik afslag på at komme til Danmark. Det skete ikke i første halvår sidste år, under den gamle ordning.
I alt kom der altså 230 IT-specialister fra udlandet fik job i Danmark i 2002. Det svarer til omkring to promille af de 97.000, som sektoren beskæftiger herhjemme.
Skabt, da det var varmt
IT-Brancheforeningen har været blandt de varmeste fortalere for, at Danmark fik en Green Card-ordning, som skulle afhjælpe flaskehalsproblemerne.
- Ordningen er indlysende rigtig, men de dårlige konjunkturer i slutningen af 2002 har skabt en opbremsning i rekrutteringen. Green Card blev til, da det var varmt i IT-erhvervet. Den blev ført ud i livet, da det blev koldt, vurderer brancheforeningens kommunikationschef, Henrik Egede.
Han advarer mod at lægge for meget i de foreløbige erfaringer med jobkort-ordningen.
Tyskland trækker flere til
Syd for grænsen ser det noget anderledes ud. Tysklands virksomheder har importeret over 12.000 IT-medarbejdere fra udlandet, siden landet i år 2000 indførte sin jobkort-ordning.
Der er dog også fortsat langt op til de 350.000 IT-folk, som Tysklands kansler Gerhard Schröder i 2000 anslog, at landet skulle bruge inden år 2002.
Set med IT-Brancheforeningens øjne er Danmarks chancer for at headhunte udenlandske specialister mindre end USA's og de store europæiske landes.
- Danmark er jo ikke et naturligt førstevalg for internationale IT-spidser. Vejret er dårligt og sproget svært. Vi skal være glade for hver eneste specialist, vi kan identificere, lokke hertil, og som vil gøre en forskel for danske IT-virksomheder, mener Henrik Egede.
Flere IT-folk end læger
IT-branchen i Danmark er dog alligevel den flittigste til at importere arbejdskraft sammenlignet med andre brancher i Danmark.
| Jobkort i Danmark: Danmarks amerikansk-inspirerede Green Card-ordning blev indført 1. juli 2002. Målet var at gøre det lettere og hurtigere at importere udenlandsk arbejdskraft til flaskehalsramte brancher. Udlændingestyrelsen arbejder ud fra en positivliste med eksempler på områder, der mangler særlig kvalificeret arbejdskraft. På listen står IT-specialister, ingeniører, læger, sygeplejersker og naturvidenskabsfolk. Tidligere skulle myndighederne først spørge danske fagforeninger for at få deres vurdering af, om der var dansk arbejdskraft til at dække behovet. Med jobkort kan Udlændingestyrelsen nu selv vurdere ansøgningen, og det skal ske inden for højst 30 dage i ukomplicerede sager. |
Godt hver andet jobkort, Danmark har udstedt til en udlænding, er gået til IT-specialister. Resten gik til 64 læger, 24 ingeniører uden for IT-området samt til ni personer i kategorien videnmedarbejdere inden for naturvidenskab og teknologi.
Den tendens ser IT-brancheforeningens Henrik Egede som et bevis på, at jobkort-ordningen dækker et behov i IT-branchen.
- Det viser, at inden for vores erhverv er det utroligt vigtigt at tiltrække de allerbedste folk. Og hvis det er de rigtige folk, der er kommet til Danmark, har de trukket mange flere job til landet, mener Henrik Egede.
USA holder også igen
På den anden side af Atlanten, hvor ideen til Green Card kommer fra, er der er sket et brat fald på området siden 2001.
Antallet af de såkaldte H-1B visa, som bliver givet til udlændinge, der får job i USA, dalede til 79.100 i 2002. I 2001 rejste 163.600 IT-folk til USA for at arbejde.
Den amerikanske kongres havde ellers givet tilladelse til, at 195.000 udenlandske medarbejdere kom til USA i 2002.
Før IT-afmatningen for alvor slog igennem på arbejdsmarkedet, var især IT-arbejdsgiverne er storforbrugere af ordningen, men siden er lysten til at importere IT-folk falmet.
I 2002 begyndte amerikanske IT-fagforeninger at udtrykke skepsis over at lade døren stå åben for udenlandsk arbejdskraft i bekymring for beskæftigelsesmulighederne. De påpeger, at 94.000 amerikanske IT-folk står uden job. Det er lig med en arbejdsløshedsprocent i IT-faget i USA på 5,1 procent.
Den bekymring finder IT-Brancheforeningen ubegrundet for Danmarks vedkommende.
- De udenlandske specialister er ikke gøgegunger. De er dynamoer, der kan skabe øget udvikling, øget antal arbejdspladser og øget eksport af for eksempel dansk software, siger Henrik Egede.
Relevante link
Positivlisten over de faggrupper, der kan søge om jobkort, findes på Udlændingestyrelsens websted
