Bluetel dumpet af Nokia

Nokia stopper med omgående virkning ethvert samarbejde med den danske Bluetel-koncern i fem lande. Bluetel har blandt andet stået bag mange af Nokia Concept Store-butikkerne.

Opdateret: Med et ordentligt brag skærer verdens største producent af mobiltelefoner, Nokia, alle forbindelser over til den mangeårige forretningspartner, den danske Bluetel-koncern.

I en kortfattet pressemeddelelse udsendt mandag eftermiddag fortæller Nokia, at det har været nødvendigt at opsige aftalerne uden varsel.

"Den primære årsag er den uventede og utilfredsstillende udvikling i forretningen i forbindelse med mobilservice-netværket i nogle europæiske lande", skriver Nokia kryptisk og uden at uddybe årsagen nærmere.

Om der kommer et retsligt efterspil, vil den finske koncern ikke afvise:

- Det er for tidligt at udtale sig om det, siger Michael Smirnoff, koncernkommunikationschef i Nokia, til Computerworld Online.

Han vil dog heller ikke kommentere nærmere på, hvad Bluetel har gjort galt.

Besvær for kunderne

Opsigelserne gælder Bluetels afdelinger i Danmark, Tyskland, Italien, Litauen og Schweiz.

Bluetel har været grundstenen i Nokias udbygning af Nokia Concept Store og Club Nokia Service Point.

Nokia forventer, at beslutningen kan give besvær til kunder, der har indleveret mobiltelefoner til service i en af Bluetels butikker.

På kort sigt anbefaler Nokia, at kunderne væbner sig med tålmodighed og forståelse - uden at uddybe, hvad det reelt indebærer.

Bluetels direktør, Niels Hareskov Jensen, er på skiferie og besvarer ikke opkald til sin mobiltelefon.

Koncernen kom ud af 2001 med et underskud på næsten 10 millioner kroner efter et markant fald i omsætningen, der nåede op på 173 millioner kroner.

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems