Doping er ikke kun noget, der foregår i sportseliten blandt cykelryttere, atleter og bodybuildere.
Nu har en læge konstateret doping blandt to andre faggrupper i Danmark; Lagerarbejdere og ansatte i teleselskaber.
Henrik Rindom er blevet opsøgt af en række mennesker ansat i telebranchen - primært som sælgere - i sit arbejde som behandlingsansvarlig i Stofrådgivningen på Vesterbro i København.
Fælles for dem er, at de har erkendt, at det ikke er holdbart at tage en bane kokain eller amfetamin for at yde toppræstationer på jobbet.
- Men de ligner slet ikke misbrugere med stort M. Der er tale om ellers velfungerende, dygtige mennesker. Men selvom deres forbrug er behersket, ved de, at det er noget lort, der ikke holder i længden, fortæller Henrik Rindom.
Misbrug skyldes fyringsangst
Når de alligevel er kommet ud i misbruget af de ulovlige stoffer, skyldes det generelt set arbejdspres og fyringsangst. Netop telebranchens barske nedskæringer de senere år har trukket store veksler på de ansatte.
Det kræver overmenneskeligt overskud at være en succes hver dag. Ikke mindst i pressede tider med svigtende indtjening og fyringstrusler hængende over hovedet.
- Stofferne kan styrke ens selvtillid, hvis man skal ud med kunde om aftenen efter en lang arbejdsdag. Hvis man har taget lidt til næsen, falder man ikke i søvn. Og det er jo dejligt at sole sig i positiv respons fra omgivelserne og blive kåret som månedens sælger, siger Henrik Rindom.
Men han understreger, at det altid er en stakket frist.
- De kan ikke blive ved med at være supermænd. De falder sammen som korthuse. For man får ingenting gratis her i livet. Man får lov at betale senere, og doping holder ikke i længden, siger læge Henrik Rindom.
Hellere fyret end forgiftet ihjel
Han fortæller, at det er en svær proces for medarbejderne at erkende, at man ikke kan køre showet i længden. At møde på sin arbejdsplads og pille billedet af overmennesket ned.
- Måske bliver jeg fyret, frygter de. Ja, det er der en risiko for, siger jeg til dem. Men hvis du bliver ved med at dope dig, så slår du dig selv ihjel, forklarerer han.
I de tilfælde, Rindom kender til, har omgivelserne ikke opdaget misbruget, og misbrugerne har derfor formået at droppe stofferne og beholde jobbet.
Endnu tyder det ikke på, at doping er voldsomt udbredt på arbejdspladserne. Men Henrik Rindom betegner det som en tendens, man skal være meget opmærksom på.
- Det interessante er, at de personer, jeg har behandlet, stort set alle lærte stofferne at kende i festmiljøet. I og med der er et stigende antal unge på vej ind på arbejdsmarkedet, der kender disse stoffer fra festmiljøet, så kan jeg godt frygte, at de vil blive fristet til at dope sig på jobbet, siger Henrik Rindom.
Udover Stofrådgivningen arbejder han til daglig som psykiater og afdelingslæge på Hvidovre Hospitals Psykiatriske afdeling.
Anbefaler narko-politik
Henrik Rindom anbefaler arbejdsgivere at forholde sig til fænomenet doping på jobbet. Det kan være en god idé at formulere en politik for, hvordan man hjælper en ansat ud af et stofmisbrug, ligesom man har gjort flere steder, hvad angår alkohol.
Hvis virksomheden arbejder med sikkerhedskritiske områder, hvor fejl kan være fatale, er det værd at overveje at lave stikprøvekontrol blandt medarbejderne.
- Amfetamin kan skabe vidtløftige, fantasifulde tanker. Og i en overvågningssituation er det selvsagt bedst, at man har begge ben på jorden, påpeger Henrik Rindom.
Men Henrik Rindom indskærper, at kontrollen skal foretages af sagkyndige, da urintest-værktøjer rent faktisk kan give udslag, selvom personen ikke har taget ulovlige stoffer. Allergimedicin kan eksempelvis forveksles med amfetamin i sådan en test.
Han anbefaler også, at fokus lægges på at komme af med misbruget fremfor misbrugeren. Altså hjælpe fremfor at fyre.
Relevant link
