Xerox-forhandler fordobler overskuddet

På et år har en af Xerox' dedikerede forhandlere, Partner Herning, næsten fordoblet overskuddet. Den megen snak om svindel med leasingkontrakter hos andre af Xerox' forhandlere smitter af på forretningen. Både positivt og negativt.

I en tid, hvor Xerox' navn bliver sat i forbindelse med ulovlige leasingkontrakter og overivrig markedsføring, er det alligevel lykkedes Partner Herning at fordoble overskuddet.

Omkring 90 procent af Partner Hernings omsætning stammer fra salget af Xerox-maskiner og de konsulentydelser, der følger med, når kunderne skal rådgives om dokumenthåndtering.

Selskabet er en af de otte tilbageværende dedikerede Xerox-forhandlere, og ifølge Computerworld Onlines oplysninger steg omsætningen med 15 procent til omkring 100 millioner kroner i 2002.

Midt i januar indgav Xerox konkursbegæring mod den lokale forhandler i Århus og Silkeborg, og siden er fulgt en anklage for bedrageri og svindel med leasingkontrakter.

Kunderne i den bedragerimistænkte forhandlers område blev fordelt til blandt andet Partner Herning og den anden store forhandler i området, Partner Midt.

- Vi er meget trætte af, at enkelte brodne kar kan rokke så meget ved Xerox' omdømme, som tilfældet var med Partner Århus. Men nu har vi overtaget en del af kunderne og skal nok sørge for, de bliver tilfredse, siger Poul Sand, der er administrerende direktør i Partner Herning.

Kritik fra Grundfos-chef

Allerede sidste år opstod de første rygter om ufine forretningsmetoder hos Xerox. Flere kunder advarede mod at handle med den store printerproducent. Blandt andre var Niels Due Jensen, administrerende direktør for Grundfos fremme med skarp kritik af Xerox.

Hos Partner Herning prellede kritikken af selskabets hovedleverandør Xerox ikke af.

Men kritikken satte ikke de samme dybe spor i regnskabet som i brandet Xerox.

Partner Herning nåede i 2002 et bruttoresultat på 13,9 millioner kroner, hvilket kun var en lille stigning i forhold til året før, hvor det landede på 11,1 millioner kroner.

Til gengæld lykkedes det den herningensiske forhandler af multifunktionsmaskiner næsten at fordoble overskuddet til fire millioner kroner.

Poul Sand betegner resultatet som tilfredsstillende og i overensstemmelse med forventningerne.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Lector

    AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

    Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

    Peer Leerbæk

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S