Intel sælger for to mia. mindre end forventet

Verdens største chipproducent, Intel, nedjusterede i går forventningerne til omsætningen i første kvartal 2003 med to milliarder kroner. Det skyldes primært et skuffende salg af flash hukommelse til mobiltelefoner i årets første måneder.

Intel meddelte i går, at virksomheden ikke kan leve op til den vækst i omsætning og indtjening i første kvartal i år, som chip-producenten lovede markedet sidste år.

Derimod forudser verdens største chipproducent nu, at salget går i nul i forhold til sidste år, eller at salget falder med op til 2,7 procent, skriver Reuters.

Tidligere forventede Intel at sælge for op til 47 milliarder kroner i årets første kvartal.

Nu er forventningerne til salget nedjusteret til 45 milliarder kroner.

Samtidig nedjusterede Intel forventningerne til periodens bruttofortjeneste.

Intel har dog, på trods af det dårlige resultat i første kvartal, stadig de samme forventninger til året som helhed skriver Reuters.

For dyr flash hukommelse

Intel oplyser, at det ikke er salget af micro-chips, virksomhedens kerneområde, der går dårligt.

Derimod går salget strygende.

Det er salget af flash hukommelse, der bruges til at lagre information i mobiltelefoner og andre elektroniske indretninger, der ikke går så godt som planlagt.

Det skuffende salg af flash memory skyldes primært, at Intel hævede prisen på flash hukommelse til dyre mobiltelefoner og PDA'er.

Intel havde ikke forudset, at prisstigningen ville få en så negativ indflydelse på salget, oplyser chip-giganten til Reuters.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job