SAP aflyser Sapphire-brugermesse

Softwareproducenten SAP aflyser årets store europæiske brugerkonference, Sapphire, der plejer at tiltrække tusindvis af kunder og partnere. Fremover skal kunderne plejes lokalt, mens Sapphire afholdes hvert andet år.

Det store tyske softwareselskab, SAP, har aflyst årets store europæiske brugerkonference, Sapphire.

Fremover skal konferencen afholdes hvert andet år, og næste gang bliver i foråret 2004.

Sapphire er de seneste to år blevet afholdt i Lissabon i Portugal og tiltrak i 2001 omkring 9.000 deltagere. Sidste år faldt deltagerantallet til lige over 7.000.

Med den udvikling i baghovedet vil SAP ikke længere for enhver pris samle samarbejdspartnerne hvert eneste år, skriver avisen Financial Times Deutschland.

Stramme rejsebudgetter

I stedet vil SAP arrangere flere mindre arrangementer i de enkelte lande, så deltagerne kan få passet dem ind i de stramme rejsebudgetter.

I Danmark bliver der tale om et arrangement for omkring 200 kunder på Base Camp i København, der er planlagt til den 22. maj.

Omkostningerne til at arrangere de store Sapphire-konferencer er hidtil blevet dækket af deltagerne selv.

Kunderne betaler entré, og partnerne, typisk andre softwarehuse og konsulentfirmaer, betaler store summer for at få en stand ved konferencerne.

Flere partnere fortæller til den tyske avis, at aflysningen ikke kommer som nogen overraskelse. SAP har ikke lagt skjul på, at det er blevet sværere at lokke kunderne til en stor europæisk konference.

SAP fortsætter til gengæld med store konferencer i USA og Asien hvert år.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S

T-Systems har pr. 17. august 2026 ansat Anders Christensen som Head of Digital. Anders skal især beskæftige sig med at rådgive kunder om T-Systems digitale portefølje, inkl. kunstig intelligens løsninger og services. Anders kommer fra en stilling som Senior Director, Sovereign Services hos TDC Erhverv. Anders har tidligere beskæftiget sig med at rådgive om infrastruktur platforme og digitale løsninger, som giver en reel forretningsværdi. Nyt job

Anders Christensen

T-Systems

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S