IDC: Office for dyr til private

Microsofts kontorpakke er i forvejen så urealistisk dyr, at private ikke vil købe den. Derfor kan Microsoft forære lærerne Office uden at få resten af markedet på nakken, siger analysebureauet IDC.

3000 kroner er en urealistisk pris, hvis private skal købe en kontorpakke.

Det fastslår Anders Elbak fra analysebureauet IDC, efter at Microsoft har besluttet at forære alle landets 90.000 lærere en gratis version af verdens mest udbredte kontorsoftware, Office.

Microsoft tager normalt 3000 kroner for programmet.

- 3000 kroner er en meget voldsom pris. Et nyt spil koster maksimalt 500 kroner, og kontorpakken er dermed seks til ti gange dyrere. Mange har meget svært ved at se, hvad argumentet skulle være for det, siger Anders Elbak.

- Der er alternativer i dag, selv om de ikke er lette at finde. Alle har efterhånden adgang til en cd-brænder, så mange kopierer bare programmet ulovligt, tilføjer han.

Derfor er der også kun få, som vil blive stødt over, at lærere får et produkt smidt i nakken, som de selv skal betale så meget for, argumenterer han.

Forsøger at vise menneskeligt ansigt

Microsoft kan derfor lancere sin kampagne over for en kernemålgruppe uden de store skadevirkninger. Og lærerne er blevet nøglefigurer i en kamp mellem Suns StarOffice og Microsofts Office herhjemme.

- Hvis lærerne vænner sig til at bruge Microsoft Office, så vil de også foretrække at programmet bruges i undervisningen, og de brænder nok ikke for open source på computerne på skolen, konstaterer Anders Elbak.

Han mener derfor, at Microsoft med sin foræring til lærerne forsøger at imødegå konkurrencen fra Sun.

Men samtidig understreger han, at Microsoft sandsynligvis også mener det, når virksomheden forsøger at vise et mere menneskeligt ansigt end den pengemaskine, som mange forbinder den med.

Sun: Microsoft sætter skolerne i dilemma
Microsofts gave til de danske lærere har også vagt opsigt hos Sun.

Det ser ud, som om Microsoft nu er ved at lægge et nyt prisniveau for, hvad en Office-pakke bør koste, driller Peter Lange, Suns nordeuropæisk produktchef for software.

Han konstaterer, at Microsoft nu tilsyneladende "prisfastsætter efter, hvad folk får i løn".

Sun tager selv 650 kroner plus moms for en enkelt version af StarOffice, men der er rabatordninger, og bliver prisen for høj, så kan brugerne i stedet vælge den gratis Open Office, der indeholder langt de fleste funktioner.

- Microsoft sætter skolerne i et meget stort dilemma: Forventer Microsoft, at lærerne skal bede eleverne om at købe Office? Eller at skolerne skal købe Office? Eller accepterer Microsoft måske piratkopier, spørger Peter Lange retorisk.

Spørgsmålene skyldes, at Suns tilbud om gratis StarOffice ikke kun gælder lærere, men også elever, studerende og uddannelsesinstitutionerne selv. Ifølge Peter Lange 1,1 millioner danskere.

Sun har ingen forventning om selv at komme til at tjene store penge på StarOffice. Derimod er det nødvendigt for selskabet, at der er en kontorpakke, som virker i både Windows og de styresystemer, som Sun udvikler programmer til, Suns eget Solaris og Linux.

- Hvis det skal lykkes, er det afgørende for både også og brugerne, at vi når en kritisk masse, siger Peter Lange om baggrunden for den gratis kontorsoftware.

Læses lige nu

    Annonce

    Paychex Europe

    Seniorudvikler til Danløn

    Københavnsområdet

    Roskilde Universitet

    AV Tekniker

    Region Sjælland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-supporterelev søges til Cyberdivisionen – Start din karriere hos Forsvaret

    Sydjylland

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S