EDB Gruppen fyrer trods vækst

29 ansatte har netop mistet deres job i EDB Gruppen, altimens koncernen vokser i antal ansatte. Ledelsens forklaring er, at nogle forretningsområder skrumper og andre er i vækst. Men der venter muligvis flere fyringer forude, for 2003 er startet hårdere end forventet.

For 29 erfarne medarbejdere i EDB Gruppen er karrieren i den 25 år gamle IT-virksomhed slut.

Men 11 andre har for nylig startet en karriere i samme firma og yderligere otte ansatte efterspørges i jobannoncer.

Totalt set vokser antallet af ansatte i EDB Gruppen fortsat, så det nu ligger i omegnen af 1000.

Fyringerne og nyansættelserne sker rundt omkring i koncernens otte afdelinger i Danmark.

De fyrede er både IT-folk, salgspersonale og i administrative medarbejdere, oplyser kommunikationsdirektør Mikael Bonde Nielsen.

- Vi bliver nødt til at se på personalesammensætningen, når vi bliver opmærksomme på, at der er en forkert balance mellem aktivitetsniveau og omkostninger. Der er flere områder, vi har været nødt til at passe til, siger Mikael Bonde Nielsen.

Omplacering ikke mulig

Han understreger, at EDB Gruppen forud for hver eneste fyring har vurderet nøje, om en omplacering i koncernen er mulig.

- Der skal dog være et fornuftigt "fit" mellem kompetencer og opgaver. Alle kan ikke bruges til alle arbejdsfunktioner, siger Mikael Bonde Nielsen.

Nogle af de fyrede er fritstillede, andre skal arbejde opsigelsesperioden ud - typisk seks måneder. EDB Gruppen har fravalgt at bruge ressourcer på genplacering og andre tiltag til at hjælpe folk videre.

- De vil relativt hurtigt komme ud i et nyt job, er Mikael Bonde Nielsen overbevist om.

Det børsnoterede selskab har også valgt at undlade at informere investorer og offentligheden om afskedigelserne.

- Hvis vi melder noget ud, skal det være noget, som grundlæggende påvirker forretningen. Vi forsøger ikke at smugle en solopgang forbi en hane. Men vi har tidligere meddelt, at 2003 er startet hårdere, end vi havde forventet, siger kommunikationschefen.

Flere prik kan komme

Rygter om yderligere fyringer på vej i EDB Gruppen vil kommunikationsdirektøren hverken bekræfte eller dementere.

- Det er en løbende proces. Jeg kan ikke give en garanti for, at der ikke kommer flere fyringer. Men historisk set har vi givet os god tid i EDB Gruppen og ikke trykket på aftrækkeren, før det var helt nødvendigt, lyder Mikael Bonde Nielsens svar.

EDB Gruppens regnskab for 2002 viste en omsætningsfremgang på ti procent til 912 millioner kroner og en vækst i medarbejdere på 19 personer til 987. Overskuddet blev 28 millioner kroner.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job