Teleselskaber til kamp mod TDC

TDC fylder for meget i det danske telelandskab, mener selskabets konkurrenter, mens IT- og Telestyrelsen mener, at konkurrencen fungerer. Selv ser TDC absolut ingen grund til, at myndighederne blander sig. Situationsrapport fra årets telekonference, Telecom 2003.

De nye danske teleselskaber løb stormløb mod det gamle telemonopol, TDC, på IDC-konferencen Telecom 2003 i København onsdag.

Selv om nogle tal viser, at telemarkedet er liberaliseret, er der langt igen, før selskaber som Telia og Tele2 føler sig ligestillede med den store konkurrent.

IT- og Telestyrelsen måtte lægge ryg til beskyldninger om manglende fokus, men styrelsens direktør, Jørgen Abild Andersen, hev nøgne facts frem.

- TDC's konkurrenter har de mest favorable priser i Europa, når de skal købe samtrafik hos TDC, sagde han.

Sparer op mod 100 millioner

Han fremhævede, at den nye måde at afregne telefoni på indbyrdes mellem teleselskaberne, den såkaldte LRAIC-model, umiddelbart giver TDC's konkurrenter besparelser på op mod 100 millioner kroner om året.

Konkurrencemarginen - det vil sige forskellen mellem salgs- og indkøbsprisen på et samtaleminut - er kraftigt forbedret igennem de senere år og har gjort det nemmere for de nye selskaber på markedet at tjene penge, bedyrede Jørgen Abild Andersen.

Han medgav dog, at TDC fortsat sidder på 87 procent af fastnetabonnementerne og 81 procent af ADSL-abonnementerne.

På mobilområdet er konkurrencen mere succesfuld, i det TDC her kun nyder en markedsandel på 37 procent.

Telia trængt
Telia er den trængte spiller på markedet og har lovet sine svensk-finske ejere fremover at tjene penge på alle de forretningsområder, som selskabet går ind i.

- Men myndighedernes håndtering af telemarkedet savner helhedsfokus. Markedet er liberaliseret, men det går alligevel ikke godt nok, sagde direktør Peter Bredgaard, Telia Networks.

I stedet for fokus på "bedst og billigst", der har været den danske telepolitik siden 1994, vil han have fokus på vækst og innovation.

- Lad os komme væk fra bedst og billigst - det holder ikke i længden, sagde Peter Bredgaard.

Telia har reduceret sine investeringer i Danmark, fyret tre ud af fire innovationsfolk og sat flere produktgrupper på vågeblus, fordi det ellers ikke kan lade sig gøre at tjene penge, fortalte direktøren.

De officielle tal fra IT- og Telestyrelsen peger imidlertid igen i en anden retning.

Her glædede direktør Jørgen Abild Andersen sig over, at investeringerne i det danske telemarked er vokset med rekordfart, siden markedet blev liberaliseret i løbet af 1990'erne.

- Monopol betyder stagnation. TDC's investeringer var jævne i perioden 1992-1995, men siden har selskabet fordoblet investeringerne. Samlet har markedet tredoblet sine investeringer, sagde Jørgen Abild Andersen.

I 1995 investerede TDC 2,7 milliarder kroner i telesektoren. I 2001 var tallet fordoblet til 5,3 milliarder kroner, mens konkurrenterne samlet investerede 5,5 milliarder kroner i telefoni i 2001.

Telia: Bundling er ok
Telia-direktør Peter Bredgaard hev en anden kæphest frem og argumenterede for, at mindre selskaber, det vil sige alle andre end TDC, skal have lov til at sælge samlede (bundlede) produkter. Det kunne for eksempel være en ADSL-løsning, der kun sælges sammen med et fastnetabonnement.

Af konkurrenceårsager er den slags ikke tilladt i dag, fordi det er svært for forbrugerne at gennemskue priserne. Ingen andre på konferencen reagerede dog på Peter Bredgaards forslag.

Tele2, der netop har fået tilført en halv milliard kroner fra de svenske ejere, var utilfreds med den måde, det danske telemarked er skruet sammen på med TDC's dominans.

- Vi får 400-500 kunder om dagen i øjeblikket med vores "Ring til halv pris"-kampagne, men TDC kan ikke håndtere at overføre alle de kunder til os, sagde Tele2-direktør Niclas Palmstierna og lagde ikke skjul på, at han mistænker TDC for bevidst chikane.

Han foreslår, at TDC's kobbernet bliver lagt ud i en selvstændig forretning på samme måde som det danske jernbanenet er lagt ind under Banestyrelsen.

På den anden side af bordet var TDC ikke overraskende fortaler for mindre indblanding fra myndighedernes side.

- Reguleringen har udspillet sin rolle. Vi risikerer at se operatører, der bygger deres forretning på den regulering, der finder sted, og det er usundt, sagde vicedirektør Jens Hauge, TDC.

Telecom 2003-konferencen har registreret 160 deltagere og fortsætter i morgen torsdag.

Event: Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

27 maj 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S