Alcatel Danmark får tilført 156 millioner kr.

Franske Alcatel, der producerer udstyr til telebranchen, har forhøjet kapitalen i den danske afdeling af selskabet med 156 millioner kroner. Pengene skal dække et stort underskud, der primært er skabt af det selskab, som lægger søkabler for teleselskaber.

Den franske teleproducent Alcatel har igen pumpet flere penge i sine danske selskaber. Denne gang drejer det sig om gæld på 156 millioner kroner i det danske selskab, som de franske ejere slår en streg over.

De 156 millioner kroner skal føres videre ud til et af Alcatel Danmarks datterselskaber, Submarine Networks Marine, der anlægger og vedligeholder søkabler for teleselskaber verden over.

- Pengene skal dække et betydeligt underskud i rederivirksomheden, siger Lennart Frøik Petersen, der er landechef for Alcatel i Danmark

- Vi har nedskrevet værdien af flåden og store dele af det specialudstyr, som vi bruger ude på havet, fortsætter han.

Alcatel Danmark tabte i 2001 400,5 millioner kroner, og det var Submarine-selskabet, der stod for den største del af tabet med et underskud på 303 millioner kroner.

Også dengang konverterede det danske moderselskab gæld for at få datterselskaberne til at overleve. Dengang blev datterselskabernes egenkapital forhøjet med 260 millioner kroner.

- Markedet for nedlægning af kabler er stort set forsvundet, men vi har opnået en førende position inden for vedligeholdelse af søkablerne. Vi har allerede fået nogle solide kontrakter i hus, så jeg regner med, at Submarine-virksomheden kommer til at give overskud i løbet af det næste år, siger Lennart Frøik Petersen.

Alcatel købte en del af Submarine-virksomheden af TDC for to år siden.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub