Ericsson fyrer 13.000 efter katastrofekvartal

OPDATERET: Mobilgiganten Ericsson varsler fyringer af yderligere op til 13.000 medarbejdere. Meldingen kommer efter et katastrofalt 1. kvartal 2003, hvor koncernen tabte 3,5 milliarder kroner. Underskuddet skyldes primært en omsætningsnedgang på 30 procent i forhold til 2002.

Den svenske mobilgigant Ericsson varsler fyring af hver femte medarbejder, eller godt 13.000 personer, i kølvandet på selskabets ottende negative kvartalsregnskab i træk.

Dermed vil antallet af Ericsson-ansatte på verdensplan være halveret ved årsskiftet i forhold til selskabets storhedstid omkring årtusindeskiftet.

I 2000 havde Ericsson-koncernen flere end 100.000 ansatte, mens selskabet i det nye kvartalsregnskab afslører, at det har planer om at skære antallet af ansatte ned til 54.000 inden udgangen af året. Næste år skal yderligere 7000 forlade selskabet.

Fyringerne kommer i kølvandet på det seneste kvartalsregnskab fra telekoncernen, hvor Ericsson for ottende kvartal i træk præsenterer et stort underskud.

Denne gang har selskabet præsteret at tabe 3,5 milliarder kroner i løbet af årets første tre måneder.

Ifølge Ib Byder, administrerende direktør for Ericsson i Danmark, er det endnu for tidligt at sige, om det negative kvartalsregnskab resulterer i fyringer blandt Ericssons omkring 800 ansatte i Danmark.

- Vi kan endnu ikke sige, hvordan nedskæringerne vil berøre lokale Ericsson-afdelinger, siger han til Computerworld Online.

Omsætningen faldt med 30 procent

Ericsson og brancheanalytikere havde forventet et underskud, men det blev alligevel omkring 250 millioner kroner større end forventet.

Mobilselskabets milliardunderskud skyldes primært, at Ericsson har haft svært ved at sælge selskabet produkter i årets første kvartal, hvor omsætningen faldt med hele 30 procent sammenlignet med samme kvartal 2002.

Men på trods af de negative tal i kvartalsrapporten bevarer Ericssons nye topchef Carl-Henric Svanberg - der overtog chefstolen fra Kurt Hellström tidligere på måneden - optimismen.

- Selv om omsætningen i første kvartal sandsynligvis bliver årets laveste, så skal vi være i stand til at skabe overskud, hvis salget forbliver på denne niveau, siger Svanberg i regnskabsmeddelelsen.

Også Ericsson franske konkurrent Alcatel præsenterede i dag et katastroferegnskab for første kvartal i år, med et underskud på 3,5 milliarder kroner og et fald i omsætningen på over 30 procent.

Annonce

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S