CBB Mobil vender milliontab til overskud

Lavprisselskabet CBB Mobil tjente sidste år 10 millioner kroner på bundlinien. Pengene er tjent efter voldsomme begyndervanskeligheder, men nu har kunde nummer 100.000 netop meldt sig til.

Situationen er vendt på hovedet for det lille mobilselskab CBB Mobil, der prøver at bide pioneren på lavprismarkedet, Telmore, i haserne.

Hvor selskabet for et år siden præsenterede et underskud for 2001 på 11,5 millioner kroner og en næsten lige så negativ egenkapital, giver CBB Mobil nu overskud.

Helt nøjagtigt tjente selskabet 10,1 millioner kroner i 2002, oplyser administrerende direktør Teddy Søgaard Pedersen, CBB Mobil.

Regnskabet er endnu ikke godkendt af bestyrelsen, så direktøren må ikke oplyse flere nøgletal.

Blot konstaterer han, at egenkapitalen lige netop er gået i plus med få hundredtusinde kroner.

Teddy Søgaard Pedersen har lovet sin bestyrelse at præstere et stort overskud igen i 2003, og de første tre måneder viser et plus på fem millioner kroner, oplyser han.

Landets billigste

Kunderne myldrer ind i butikken, og CBB Mobil har netop sagt velkommen til kunde nummer 100.000. Målet er at nå nummer 200.000 inden nytår.

Midlet er lave priser og gennemsigtighed. Med en minutpris på 99 øre er selskabet landets billigste for de kunder, der bruger mobiltelefonen i begrænset omfang og som supplement til en fastnettelefon.

Minutprisen regner Teddy Søgaard Pedersen med at sænke igen i løbet af året, og på længere sigt vil det også gælde priserne på mere avancerede tjenester.

- CBB Mobil har som det første lavprisselskab i Danmark introduceret MMS (multimediebeskeder, red.) med GPRS (datateknologi, red.), så vi tager de såkaldte teleeksperters beskyldninger om, at lavprisselskaberne nærmest bremser udviklingen i mobiltelefoni, oppefra og ned, siger Teddy Søgaard Pedersen.

Dyster historie

For et år siden, da selskabet endnu levede under det ungdommelige navn Club Blah Blah, var udmeldingerne mere dystre.

Ansvaret for det store underskud efter det første leveår blev sendt videre til Sonofon, der stiller netværk til rådighed for CBB Mobils kunder. Sonofon havde kludret med en ny betalingsplatform, mente ledelsen, og det skete på et tidspunkt, hvor Telmore for alvor rykkede med stor kundefremgang.

Situationen var så alvorlig, at revisionen tog forbehold for, at selskabet skulle sikres en "væsentligt forbedret" rentabilitet, hvis det skulle overleve.

CBB Mobil ejes af Peer Kølendorf, direktør i mobildistributørfirmaet Comitel, samt af Michael Moesgaard Andersen, stifter af konsulentfirmaet Andersen Management International, hver med 50 procent. Stifteren, den tidligere Sonofon-direktør Henrik Friis, er helt ude af selskabet.

Netcompany A/S

IT Consultant

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

AI Data Architect

Københavnsområdet

Everllence

Senior Embedded Software Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

Sarah Warm

IFS Danmark A/S

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics