Embedsmænd siger nej til Tetra

En ny rapport udarbejdet af en række ministerier slår fast, at der ikke er behov for at udskifte beredskabstjenesternes radiosystemer med et digitalt Tetra-system. Desuden vil en samlet udskiftning tredoble udgifterne til kommunikation.

Et udvalg bestående af repræsentanter fra en række ministerier kan ikke anbefale, at staten investerer i nyt radioudstyr til beredskabstjenesterne, brandvæsen, politi og flere andre myndigheder.

Det fremgår af en rapport, som udvalget netop har offentliggjort med en måneds forsinkelse.

Udvalget følger op på en rapport, der kom ud før jul, og som skulle have anvist, hvorvidt myndighederne skal kaste sig ud i investeringer i den digitale Tetra-teknologi, der netop er udviklet til beredskabsformål.

Dengang manglede arbejdsgruppen, der skrev rapporten, imidlertid et overblik over de økonomiske konsekvenser af at skifte radiosystem, og det har det nye udvalg nu skaffet.

Udvalget vurderer, at de gennemsnitlige driftsomkostninger ved at skifte fra det nuværende analoge radiosystem til et digitalt vil blive mere end tredoblet fra 30 millioner kroner til 100 millioner kroner om året.

Hvis myndighederne selv betaler for opbygningen af et lukket netværk, vil prisen inklusive radioterminaler ende på 230 millioner kroner om året.

Flere alternativer

Det er for dyrt, og udvalget mener slet ikke, at der eksisterer noget behov for at udskifte de nuværende systemer.

Insisterer politikerne på at udskifte radioerne, er der stadig flere valgmuligheder:

"På kort sigt er det kun Tetra-teknologien, der opfylder samtlige de tilkendegivelser om ønsker og behov for radiofunktionaliteter, som beredskabsmyndighederne har givet udtryk for," skriver udvalget.

Men kan myndighederne nøjes med færre funktioner i netværket, kan udvalget i stedet anbefale andre teknologier, herunder baseret på de kommende tredjegenerations mobilnetværk, 3G eller UMTS.

Den foreløbige konklusion i den første rapport lød, at de nuværende radiosystemer fungerer tilfredsstillende, så længe der er tale om mindre ulykker, som udgør størstedelen af beredskabs­myndighedernes indsatser.

I tilfælde af katastrofer og større ulykker, hvor indsatsen skal koordineres af flere beredskabsmyndigheder, eller hvor skadestedet har en større geografisk udstrækning, er det straks mere relevant at tale om tværgående kommunikation, skrev arbejdsgruppen før jul.

Fik forlængelse

Den nye rapport er ventet med spænding hos de to selskaber, der for to år siden opnåede licenser til at opbygge Tetra-netværk i Danmark.

Især Motorola, der vandt den mest forpligtende licens i forhold til beredskabstjenesterne, har presset på for en afgørelse fra myndighederne. Senest ved at true med at droppe alle Tetra-investeringer i Danmark, hvor Motorola i øvrigt har placeret sin globale Tetra-udviklingsafdeling.

I februar fik Motorola og den anden Tetra-udbyder, T-Cell, dog en håndsrækning fra videnskabsminister Helge Sander (V), der forlængede fristen for at dække en fjerdedel af landet med Tetra-dækning fra oktober i år til oktober næste år.

Læses lige nu

    Statens IT

    ISO Informationssikkerhedskonsulenter

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Solution Manager til Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College