Teknologisk Institut i kursus-opkøb

Teknologisk Institut overtager aktiviteterne uden for Nordjylland fra konkurrenten EDB-Højskolen på et hårdt presset marked for IT-kurser. "Det er undervandssvømning, og det handler om, hvem der har de største lunger," siger direktøren for Teknologisk Institut.

Teknologisk Institut, som udbyder efteruddannelse i en lang række IT-systemer, har overtaget tre kontorer fra den nordjyske konkurrent EDB-Højskolen. Prisen oplyses ikke.

16 medarbejdere følger med til Teknologisk Institut, mens seks ansat i administrative stillinger bliver fyret.

EDB-Højskolen skal nu koncentrere sig om det nordjyske lokalområde, AF-kurser og om aktiviteter under EU's Mål 2-midler for randområder.

Teknologisk Institut får til gengæld et nyt kontor i Kolding og sammenlægger to af EDB-Højskolens andre kontorer i Rødovre og Skejby med sine egne kontorer i de områder.

Dermed overtager køberen de dele af konkurrentens aktiviteter uden for Nordjylland, som retter sig mod erhvervsmarkedet.

Ifølge direktør i Teknologisk Institut Jørgen Kunter Pedersen er IT-uddannelsesmarkedet faldet til det halve.

- Der skal være et bedre forhold mellem udbud og efterspørgsel, siger han.

Flere store IT-huse, eksempelvis WM-data, Hands og Merkantildata, har lukket eller neddroslet deres uddannelses-afdelinger.

- Det er undervandssvømning, og det handler om, hvem der har de største lunger. Vi mener, at det er os, men spændende er markedet ikke, siger Jørgen Kunter Pedersen.

Der må derfor gerne ske yderligere konsolidering på markedet, mener Jørgen Kuntner Pedersen, som påpeger, at krisen presser priserne på IT-uddannelse for langt ned.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job
    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S