Orange: Desperat jagt efter dansk partner

Orange i Danmark skal enten sælges eller købe op, lyder det fra mobilkoncernens internationale topchef, Solomon Trujillo. I Danmark lever selskabet ikke op til det nye mål om at være nummer et eller to eller sidde på mindst en femtedel af markedet.

Mobilselskabet Orange i Danmark skal finde sig en fusionspartner i en fart, fremgår det af en ny strategi for den internationale telekoncern.

Koncernen vil fremover ikke beskæftige sig med markeder, hvor et datterselskab ikke er nummer et eller to eller sidder med en markedsandel på mindst 20 procent.

Sådan lød budskabet på en pressekonference i London tirsdag morgen, hvor strategi blev fremlagt af Oranges nye topchef, Solomon Trujillo.

Orange i Danmark er med 575.000 kunder ved udgangen af 2002 kun det tredjestørste mobilselskab herhjemme og halter langt efter TDC Mobil og Sonofon, der begge har langt over en million kunder.

Ny alliance

Strategien nævner ikke muligheden for at lukke operationer, der ikke lever op til målene, der også stiller krav om overskud på driften allerede i 2003.

Tværtimod stiler Orange efter at blive en markant spiller i EU-landene, herunder også de nye medlemslande, og den status skal opnås via partnerskaber med andre selskaber.

Hovedfjenden er konkurrenten Vodafone, der målt på omsætning er verdens største mobilselskab.

Orange brugte derfor også pressemødet til at annoncere en ny alliance med tre af de tungeste, europæiske mobilselskaber, nemlig TIM i Italien, Telefonica Moviles i Spanien og T-Mobile i Tyskland.

Alliancen skal bruges til at udvikle fælles tjenester og kundeservice til gavn for ikke mindst erhvervskunderne.

Udover Danmark har Orange også brug for at finde en fusionspartner i Holland, der heller ikke lever op til kravene om markedsposition ifølge den nye strategi.

Relevant link

Orange om den nye strategi (PDF)

Læses lige nu

    Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Digital transformation | Ballerup

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Heidi Johansen

    Zealand Business College

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S