Læs også:
Her er den nye regerings it-planer med Danmark
Regeringen barsler med stor it-reform af velfærden
I det nye regeringsgrundlag barsler Helle Thorning-Schmidt & Co. med en storstilet indsats på selvbetjeningsløsninger, hvor der kan hentes besparelser på milliardvis af kroner.
Men de helt store og sandsynligvis to-cifrede milliardbesparelser findes i it-effektiviseringer i det danske sundhedsvæsen, der i 2008 kostede 125 milliarder skattekroner, og som den nye regering også har i tankerne med sin "'Et Danmark, der står sammen'-plan.
KMD-direktør Lars Monrad-Gylling holdt for nylig et oplæg på kommunernes Digitaliseringsmesse '11 i Odense Congress Center, hvor han fortalte, at på omsorgs- og kroniker-området er der omkring 5 til 10 milliarder kroner at hente på blandt andet telemedicin, video-konsultationer og omlægning af kontrolbesøg.
Pengene bliver ifølge Lars Monrad-Gylling hovedsageligt sparet på reduceringer i antallet af udkørsler, konsultationer og genindlæggelser.
Mere velfærd - færre penge
Tallene er hentet fra KMD Analyse, hvor selskabet blandt andre arbejder med Center for Digital Forvaltning (CEDI) om udvikling af analyserne for den privatejede koncern, der er en af de suverænt største it-leverandører til den offentlige sektor.
Lars Monrad-Gylling underspillede da heller ikke sin egen rolle, da han i forbindelse med tallene selv fremhævede, at han og KMD selv er en part i løsninger til den offentlige sundhedssektor.
"Det store spørgsmål er dog, hvordan vi sikrer mere velfærd for færre ressourcer," slog KMD-direktøren fast.
Støvsuger besparelser til sig
Det er dog ganske vist, at der er store besparelser at hente på it-understøttet arbejdsgange i sundhedsvæsenet, hvilket blandt andet den afgående regering også påpegede i sin fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Servicestyrelsen barsler med en rapport, der viser, at robotstøvsugere i et forsøg på ni plejecentre fordelt på fire kommuner i gennemsnit kan halvere tiden på støvsugning.
Fjern sår og spar to milliarder kroner
Andre forsøg viser, at sengelifte kan håndteres af én plejer frem for, at der skal afsættes to plejere til at bugsere rundt med ældre og syge.
Tiltag som installation af toiletter med indbygget bidet og automatisk tørrefunktion kan ligeledes give besparelser på brugen af de såkaldte 'varme hænder' og ikke mindst højne de ældres følelse af intimitet og værdighed på det lille hus.
Forebyggelse til to milliarder
Et igangværende forskningsprojekt på Skejby Sygehus viser, at en forebyggelse af liggesår kan spare samfundet for omkring 1,9 milliarder kroner, da omkring en fjerdel af alle sengeliggende patienter udvikler mere eller mindre kritiske liggesår med efterfølgende krav til behandling.
Forebyggelsen starter med at uddanne plejepersonale, portører og fysioterapeuter i at screene samtlige indlagte patienters risiko for at udvikle liggesår - eller tryksår, som det rettelig hedder.
Når de er screenet, indgår patienterne i en lang række forebyggende behandlinger såsom udlevering af korrekt madras, hyppige stillingsændringer og inspektion af huden på hver vagt. Patienter med høj risiko for udvikling af tryksår placeredes på sensorlagener.
Sensorerne måler patientens tryk på sengen og kan via en visualisering på en monitor sammenkoblet med et alarmsystem indikere, hvor længe en patient kan blive liggende i en given stilling, før de skal vendes for at forebygge tryksårene.
"Patienterne har vist sig at være meget interesserede i at kunne følge med på en skærm og derved hjælpe sig selv. Sygeplejerskerne er derimod dem, der har følt sig overvågede, fordi sensorteknologien afslører på skærmen, når de ikke er gode nok til at passe deres job," fortæller ph.d-studerende Anne-Birgitte Vogelsang, der ud over sit studie har 25 års erfaring som sygeplejerske.
Teknologi ændrer vanerne
Forskningsprojektet på Skejby Sygehus har været i gang i ni måneder og er dermed halvvejs i sit halvandet årige liv.
Besparelsespotentialet er fundet ved, at forskerne har kigget på hvor lang tid, det tager at screene patienterne og iværksætte forebyggende behandlinger sammenholdt med, hvor meget det offentlige betaler for behandlingen af liggesår efterfølgende.
Med i beregningen er der ikke taget højde for eventuelt tabt arbejdsfortjeneste, transporttid og -omkostninger samt, hvordan sygeliggende i egen seng kunne kobles op til systemet og dermed være i forbindelse med alarmsystemet hos det lokale hospital, hvis de skal vendes om natten.
Om sparepotentialet på knap to milliarder kan kan indfries, er til diskussion, da det kræver, at sygeplejesker, portører, sosu-assistenter og fysioterapeuter bliver bedre til at screene og opdele patienter i risikogrupper.
"Det kan jo være svært at få folk til at ændre deres holdninger, og det gælder nok ikke kun i plejesektoren," forklarer Anne-Birgitte Vogelsang og tilføjer:
"Men der er ingen tvivl om, at forebyggelse også vil give bedre livskvalitet til danskerne. Og det er ikke noget, vi har taget med i vores regnskab."
