Derfor er direktøren fedtet med penge til it-projekter

Virksomhedens topchefer holder igen med pengene til it-projekter, selvom de kan skabe en mere effektiv virksomhed. Et nyt CIO-manifest vil ændre situationen.

Artikel top billede

Læs også:

Klar besked til CIO'en: Sådan skal du overleve

Computerworld News Service: Som it-chef er man ifølge Gartner nødt til at insistere på, at it-medarbejderne bruger størstedelen af deres tid på projekter med målbare resultater.

Analysehuset fremlægger i et nyt "CIO-manifest," at det ofte ikke lykkes it-chefer og topchefer at afstemme deres prioriteter, på trods af at centralbankerne fastholder lave renter, og virksomhederne akkumulerer store overskud - to faktorer der lægger op til investeringer.

En spørgeundersøgelse udført af Gartner viser, at prioriteterne hos erhvervslivets topchefer er at fastholde kunder og medarbejdere, at tiltrække nye klienter samt effektivitet og omkostningsbesparelser

It-cheferne prioriterer derimod på forbedring af it-håndteringen og den strategiske planlægning, øget forretningsværdi fra it-afdelingen samt stærkere udnyttelse af ERP-løsningen.

"For topchefer, der ønsker omsætningsvækst, er prioriteterne hos topchefer og it-chefer tvivlsomt afstemt," påpeger Gartner.

Gartner sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor it-budgetterne gennemsnitligt vokser med kun en procent, når nu mange store virksomheder har "hamstret tusindvis af milliarder af dollar."

"Tilsyneladende er topcheferne ikke blevet tilstrækkeligt overbevist om at investere en del af deres virksomheders overskud som en måde at hjælpe til at øge virksomhedernes vækst," fremhæver Gartner.

Her er it-chefens chance

Hvis it-cheferne kræver projekter med tydeligt målbare resultater, vil det ifølge Gartner være svært at forestille sig, at virksomhedsledelserne vil ønske, at it-afdelingerne vender tilbage til de gamle roller og til blot at behandle ordrer på det nyeste udstyr.

Gartner foreslår, at man i virksomhederne i løbet af 2011 sammenligner topchefens prioriteringer med de tungest finansierede it-projekter og forbereder stærke begrundelser for de projekter, der ikke modtager den nødvendige støtte.

"Brug 2012 til at ændre de aktuelle governance-regler, så de kræver en prognose om finansielle fordele af it-projekter, der iværksættes af virksomheden."

Gartner advarer dog om, at man som it-chef "bliver nødt til at kæmpe" for disse forandringer.

"Under den værste del af den nylige globale recession hørte vi fra hundredvis af klienter om den ekstraordinært tunge arbejdsbyrde, som deres projekt-relaterede it-medarbejdere skulle løfte."

"Vi hørte konstant, at mange af disse projekter var 'rare at have' men ikke afgørende for virksomhedens finansielle sundhed."

Projekter skal ifølge Gartner også have et veldefineret system til audit, hvorigennem projektresultaterne "vil få en direkte effekt" i form af lønmæssige incitamenter for medarbejderne.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også:

Klar besked til CIO'en: Sådan skal du overleve

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub