Bliv klogere på moderne diskdefragmentering

Det er på tide at lære, hvordan Windows 7 håndterer den ikke længere så væsentlige defragmentering af harddiske.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Tilbage i computerens gamle dage var det vigtigt at defragmentere sine harddiske. Til det formål havde man brug for tredjepartsprogrammer af høj kvalitet, som det var nødvendigt at køre jævnligt - mindst en gang om måneden - for at sikre optimal systemydelse.

Men alting ændrer sig. Selvom filerne stadig bliver brudt op i fragmenter og spredt ud over dine harddiskes magnetiske plader, så er computerne og harddiskene i dag så meget hurtigere, at denne fragmentering ikke udgør et problem i samme størrelsesorden som tidligere.

Hvis man derudover bruger Windows 7, skal man slet ikke bekymre sig om fragmentering. Få her tre vigtige fakta om defragmentering af harddiske:

1. I Windows 7 kører det indbyggede værktøj Diskdefragmentering automatisk på et angivent tidspunkt, hvilket som regel er en gang om ugen. Sådan er standardindstillingen, så der er en god chance for, at din harddisk i forvejen er defragmenteret.

Dette indbyggede værktøj klarer sig desuden godt i sammenligning med alternativer fra tredjeparter, så lad være med at gå ud og bruge penge på et værktøj til defragmentering, med mindre du har en helt særlig grund til det.

2. Du behøver heller ikke længere lade din computer stå tændt natten over for at defragmentere. Hvis Diskdefragmentering ikke har mulighed for at køre eksempelvis klokken et natten til onsdag, så vil værktøjet starte automatisk, næste gang computeren er tændt men ikke har været brugt i et stykke tid (det vil sige under den såkaldte idle-tilstand).

3. Solid state-drev (SSD'er) skal aldrig defragmenteres. Gør man det, vil man forkorte drevets levetid.

Hvad enten du har købt en bærbar med indbygget SSD eller opgraderet din bærbar med en SSD, så bør du sørge for at slå den planlagte defragmentering fra i Windows 7. Det gør du ved at klikke Start, skrive disk i søgefeltet og herefter vælge Diskdefragmentering. Under Konfigurer tidsplan kan du justere eller deaktivere den planlagte defragmentering.

Hvis du for resten har en ekstern harddisk, der ikke altid er forbundet til din pc, så er det ikke sikkert, at den får glæde af Windows' automatiske defragmentering. Derfor kan det være en god idé manuelt at defragmentere denne eksterne harddisk cirka en gang om måneden.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Annonceindlæg fra Admin By Request

Sikkerhedspolitikken skal følge brugeren - ikke virksomhedens firewall

Med det nye produkt - Web Access Management - vil danske Admin By Request flytte IT-sikkerheden frem i processen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S