Syv ambulancer kørte i tirsdags rundt på motorvejen omkring Vejle for at lede efter en alvorlig trafikulykke, der var blevet anmeldt til alarmcentralen.
Ulykken viste sig at være sket mellem Vejle og Fredericia, men først efter næsten en halv time dukkede de første ambulancer op på stedet.
Flere bilister oplyste vidt forskellige positioner på motorvejen, og det forvirrede redningsfolkene.
Det samme skete i mandags, da ni mennesker blev dræbt ved en ulykke vest for Viborg. Her oplyste den første, der anmeldte ulykken fra sin mobiltelefon, en adresse, der lå 10 kilometer fra skadestedet.
- Vi har fået nye alarmcentraler, hvor operatøren straks får navn og adresse op på skærmen, hvis opkaldet kommer fra en fastnettelefon. Det går væsentlig hurtigere, end hvis opkaldet kommer fra en mobiltelefon, og operatøren skal spørge ind til, hvor ulykken er sket, siger beredskabschef Henning Holm Johansen, Viborg Brandvæsen.
Han er formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og vil tage imod med kyshånd, hvis alarmcentralerne også kunne se på en skærm, hvor opkald fra mobiltelefoner stammer fra.
Det har imidlertid lange udsigter, selvom EU er undervejs med lovgivning på området, der tvinger medlemslandene til at indføre stedbestemmelsen på alarmcentralerne.
- Vi er positive over for idéen, men inden vi går i gang med de ret kostbare investeringer, skal vi være sikre på, at vi får det rigtige system med en fælles standard i hele EU, siger direktør Ib M. Tolstrup, Telekommunikationsindustrien, der repræsenterer de danske teleselskaber.
Rådgiver: Se at komme i gang
Direktør Torben Rune, telerådgivningsfirmaet Netplan, mener, at teleselskaberne skal se at komme i gang med at få data om mobiltelefonernes position videregivet til alarmcentralerne.
- Det er i virkeligheden ikke særlig indviklet, fordi det handler om viden, der allerede suser rundt i netværkene. Selskaberne skal bare sørge for, at oplysningerne sendes af sted i en ensartet form til alarmcentralerne, så det er nemt for dem at bruge dem, siger han.
Han tvivler på, at det kan tage mere end et år at få sådan en løsning på plads, og der vil være tale om en begrænset investering.
- Sammenlignet med, hvad telebranchen i øvrigt investerer i, fylder dette her ikke ret meget, siger Torben Rune.
Data findes i netværk
Telekommunikationsindustrien har i tre år haft en arbejdsgruppe, der har beskæftiget sig med området, men foreløbig har det primært handlet om at give alarmcentralerne mulighed for at se, hvor opkald fra fastnet-telefonnumre stammer fra.
Skal man se, hvor mobiltelefonerne befinder sig, skal dataene hentes i mobilnetværkene. Her kan man se, hvilken sender mobiltelefonen er i forbindelse med.
De data bruges allerede til forskellige formål. Orange udbyder en sporingstjeneste, hvor en lastbilvognmand eksempelvis kan holde øje med, hvor hans vognpark befinder sig.
Andre selskaber tilbyder særligt lave takster, hvis man befinder sig i området omkring sin private bolig, og her bruges oplysningerne fra mobilsenderne også.
- Man er løbet ind i det problem, at oplysningerne ikke er særlig præcise. De afhænger af, hvor tæt senderne står, men selv i byerne, hvor senderne står tæt, kan du ikke regne med at se nøjagtig hvilken gade, mobilopkaldet kommer fra, siger Ib M. Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien.
Det er dog ikke noget argument for at undlade at gå i gang med projektet, mener Torben Rune. Han erkender, at præcisionen ikke er særlig høj, men i motorvejsnettet i Trekantsområdet mellem Vejle, Fredericia og Kolding vil alarmcentralen allerede være godt hjulpet ved at kende ulykkesstedet inden for en radius på tusind meter, konstaterer han.
Slipper for TDC-central
Udover at give alarmcentralen adgang til at aflæse mobiltelefonens position, vil anmelderen med dette system også slippe for at skulle igennem TDC's central, der i øjeblikket håndterer opkaldene fra mobiltelefoner til 112 og stiller dem videre til den relevante alarmcentral. I den proces går der også sekunder tabt.
- En ambulance kan blive forsinket af mange ting, men hvis den kommer flere minutter for sent af sted, fordi opkaldet ikke når hurtigt nok igennem, eller fordi der er tvivl om, hvor ulykken er sket, så er det næsten uanstændigt. For mig som tekniker er det helt uforståeligt, at man ikke udnytter de data, man allerede har, siger Torben Rune.
Ifølge Financial Times stammer over halvdelen af de 80 millioner årlige nødopkald til alarmcentraler i EU fra mobiltelefoner.
Hvis centralerne kunne se, hvor disse opkald stammede fra, skønnes det at kunne redde 5.000 liv hvert år og spare EU-landene for udgifter på knap 40 milliarder kroner om året på sygehusebehandling og sociale ydelser.
