Koks i CSC-system: Minister varsler ekstra regninger

Ministen har måttet orientere finansudvalget om nye regninger og forsinkelser til endnu et skandaleramt CSC-system til det offentlige.

Artikel top billede

Justitsminister Morten Bødskov (S). Foto: Lars Svankjaer

Endnu dyrere og endnu mere forsinket.

Sådan lyder meldningen nu fra den nye justitsministe, Morten Bødskov (S), om status på det i forvejen skandaleramte it-system Polsag, der leveres af it-firmaet CSC.

I et aktstykke til Folketingets finansudvalg orienterer ministeren om de nye lussinger, som det, der er kaldt danmarks største ESDH-projekt, må indkassere.

For nu bliver projektet, som egentlig skulle gøre hverdagen lettere for landets politibetjente, endnu dyrere end budget-overskridelsen på 92 procent, som allerede er en realitet.

Meldningen kommer i kølvandet på foreløbige vurderinger fra et eksternt konsulenthus, der ifølge ministeren gik i gang med at se på projektet i foråret 2011.

Læs også: Eksterne it-folk gennemhegler kikset CSC-projekt 

"Den eksterne undersøgelse er endnu ikke endeligt afsluttet, men Rigspolitiet har på baggrund af undersøgelsens foreløbige
observationer besluttet - sideløbende med den eksterne undersøgelse - at iværksætte yderligere dybdegående analyser af henholdsvis POLSAGs skalerbarhed og ydeevne og POLSAGs kodekvalitet og systemarkitektur," skriver ministeren til medlemmerne. 

Den socialdemokratiske justitsminister forventer, at resultaterne af analyserne foreligger i løbet af efteråret.

Derfor vil politiet heller ikke rulle systemet videre ud, som det oprindeligt var planlagt, før de nye resultater foreligger.

"Finansudvalget orienteres med nærværende brev om forsinkelsen af af den videre udrulning al POLSAG," skriver ministeren den 7. oktober 2011 til udvalget.

"De samlede økonomiske konsekvenser af udskydelsen
kan ikke opgøres, før det igangværende analysearbejde mv. er afsluttet," slutter Morten Bødskov.

I forvejen kæmper CSC med et forsinket projekt hos Skat. Læs mere om det her.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

Jouni Salo

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job