Advokater overdrev pirat-krav

Antipiratgruppens krav mod musikpirater var sidste år betydeligt højere, end den kunne få hjem i retten, mener gruppens nuværende advokatfirma. Den køber konkurrenten Bech-Bruun Dragsted, der i sin tid førte sagerne, ikke.

Advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted forlangte dobbelt så høje erstatninger af de danske fildelere og piratkopister, som advokaterne kunne forvente at få tildelt som erstatning i retten. Dernæst tilbød Bech-Bruun Dragsted et afslag på 50 procent og fik det til at ligne et slagtilbud.

Det konkluderer advokat Torben Steffensen fra advokatfirmaet Johan Schlüter, som ved årsskiftet overtog Antipiratgruppen som kunde.

Torben Steffensen er kommet frem til sin konklusion ved at læse de sager igennem, hvor Bech-Bruun Dragsted forlangte tusindvis af kroner i erstatning fra blandt andre danske brugere af fildelingstjenester som Edonkey og Kazaa.

- Så tilbød man at indgå et forlig på halvdelen af kravet, og Antipiratgruppen fik dermed hele det retmæssige beløb hjem, siger Torben Steffensen.

Lignede slagtilbud

Han har netop genoptaget taktikken med at gå efter alle, der benytter piratkopieret materiale. Det udløste sidste gang voldsom kritik fra forbrugerorganisationer og internetudbydere, men det vil ikke ske igen, lover Torben Steffensen.

- Kritikken dengang gik især på den måde, sagerne blev ført på, siger han med henvisning til de store opkrævninger og slagtilbudene om forlig.

Den praksis vil ikke blive benyttet igen.

Bech-Bruun Dragsted er stærkt fortørnet over Torben Steffensen udtalelser og afviser kategorisk at have forhøjet erstatningskravet for derefter at få den erstatning, som domstolsbehandling ville give, til at ligne et slagtilbud.

I sin tid var det advokat Niels M. Andersen, der varetog Antipiratgruppens opgaver. Da han er på ferie, udtaler fuldmægtig Morten Wind Lindegaard sig på vegne af advokatfirmaet.

- De erstatningskrav, som har været fremsat af Bech-Bruun Dragsted på vegne af Antipiratgruppen, har alle været opgjort i henhold til gældende lov og retspraksis i form af en række domstolsafgørelser, siger Morten Wind Lindegaard, der kalder Torben Steffensens udtalelser "urigtige" og af "injurierende karakter".

- Advokat Torben Steffensens kritik kan kun skyldes, at han ikke har kunnet opnå samme resultater, som Antipiratgruppen gjorde i Bech-Bruun Dragsteds regi, siger Morten Wind Lindegaard.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

    Simeon Dimitrov

    Lector ApS

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

    Mahyar Farshi

    Norriq Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

    Gitte Lykke Holm

    Elbek & Vejrup A/S