Kun med massiv hjælp fra det italienske moderselskab holder internetudbyderen Tiscali sig oven vande i Danmark.
Sidste år vinkede italienerne farvel til et tilgodehavende på 303 millioner kroner, som i stedet blev konverteret til nye aktier i det danske selskab.
Alligevel endte den danske afdeling med at have en negativ egenkapital på otte millioner kroner, og kun med en garanti om fortsat støtte fra Italien kan selskabet love fortsat drift i 2003.
Den dårlige udvikling tvang selskabet til at fyre halvdelen af sine medarbejdere i efteråret, så der ved årsskiftet kun var 103 ansatte tilbage.
Det samlede minus blev på 168 millioner kroner, hvilket dog trods alt er en klar forbedring i forhold til 2001, hvor Tiscali foretog massive nedskrivninger på blandt andet det tekniske udstyr og samlet tabte 308 millioner kroner.
| Tiscali A/S | Årsregnskab | |
| Millioner kroner | 2002 | 2001 |
| Omsætning | 239,2 | 252,7 |
| Resultat af primær drift (EBIT) | -147,7 | -268,9 |
| Resultat før skat | -167,9 | -307,8 |
| Resultat | -167,9 | -307,8 |
| Egenkapital | -7,9 | -143,1 |
| Antal ansatte (gennemsnit) | 206 | 211 |
Omsætningen faldt fra 253 millioner kroner i 2001 til 239 millioner kroner, og det omfatter også omsætningen fra Tiscalis mobilforretning på 21 millioner kroner, som før nytår blev solgt til teleselskabet Debitel.
- Vi er underlagt de samme markedsmekanismer som vores konkurrenter, og da er det svært at præstere en vækst i øjeblikket, siger Lis Lysholm, Tiscalis administrerende direktør siden januar.
Hun mener, at Tiscali nu har fundet sin rette størrelse og skal hente et neutralt driftsresultat hjem i år. Et indgreb fra myndighederne, der sikrer lavere udgifter til de ADSL-forbindelser, som Tiscali køber hos TDC, vil desuden hjælpe med at bringe omkostningerne ned.
Hjælpen fra Italien er foreløbig ubegrænset, understreger direktøren.
- Så længe vi overholder vores budgetter, er der fuld opbakning fra den kant, siger Lis Lysholm.
Hun vil ikke kommentere, hvad der venter kunderne af nye tiltag fremover. Indsatsen vil dog fortsat være vægtet således, at 70 procent af energien bruges på privatkunder og 30 procent på at at hente erhvervskunder.
