Dette arbejder Google på i hemmeligt laboratorium

Robotter, rum-elevatorer og intelligente lyspærer. Google har gang i udviklingsarbejdet i sit hemmelige forskningslaboratorium, Google X.

Artikel top billede

Googles selvkørende Prius-robotbil har det seneste år kørt hundredtusindvis af kilometer rundt i Californien.

Computerworld News Service: Google driver et hemmeligt forskningslaboratorium i området omkring San Francisco, hvor medarbejderne bygger robotter og gentænker fremtiden, skriver New York Times.

Laboratoriet ved navn Google X giver forskerne mulighed for at arbejde på udviklingen af teknologier, der kan føre til, at man en dag kan tage elevatoren ud i rummet, eller at middagstallerkenen selv offentliggør menuen på Google+.

Googles medstiftere Sergey Brin og Larry Page er angiveligt "dybt involverede" i Google X.

Page arbejdede ifølge New York Times på Google X, før han i foråret tog over som topchef for selskabet.

Med henvisning til anonyme kilder berettes der om, at videnskabsfolk arbejder på over 100 projekter ved forskningslaboratoriet.

Mange af disse projekter drejer sig om robotteknik såsom udvikling af robotter, der kan gå på arbejde, mens deres ejere bliver hjemme, og robotter til plejesektoren.

Laboratoriet arbejder angiveligt også på lyspærer og kaffemaskiner, der kan tændes og slukkes via fjernadgang fra en smartphone med Android.

Vil gå nye vej

Googles selvkørende biler, som selskabet afslørede for verden sidste efterår, blev angiveligt også udviklet i Google X. Bilerne har siden kørt hundredtusindvis af kilometer rundt i Californien.

Selvkørende robotbiler lyder som noget, der ligger ret langt fra Googles gebet, hvor man umiddelbart kommer til at tænke på ting som selskabets succesfulde søgemaskine og services som Google Maps, det sociale netværk Google+ og mobilstyresystemet Android.

Men Google har længe gjort det klart, at selskabet har til hensigt at gå nye veje.

"Vi har altid været optimistiske, hvad angår teknologiens evne til at drive samfundets fremskridt, og det er derfor, vi har skubbet så hårdt på for at forbedre kvaliteten af selvkørende biler udover, hvad de kan i dag," skrev Sebastian Thrun, der er såkaldt distinguished software engineer hos Google, i et blogindlæg sidste år.

Thrun er angiveligt leder af Google X. New York Times nævner muligheden for, at Google selv vil producere de selvkørende biler frem for at hente hjælp hos bilproducenterne.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Midtjylland

    Vivant ApS

    IT-supporter til Servicedesk

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Netværksspecialist til IT i PET

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

    It-løsninger | København V

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    22. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job