Bluetel-familie på vej med tele-comeback

Familien Hareskov Jensen, der står bag Hernings konkursramte telekæde Bluetel, har stadig blod på tanden. Trods gentagne svindelanklager er den efter alt at dømme på vej til et comeback i telebranchen.

Herning-familien Hareskov Jensen er på vej tilbage til den telebranche, hvor de har fået et stærkt belastet omdømme.

Faderen, Johannes Hareskov Jensen, er sigtet for have iscenesat en systematisk svindel med garantireparationer på mobiltelefoner, og en af sønnerne, Ole Hareskov Jensen, har været fængslet i Tyskland i sagen.

Alligevel gør familien klar til et comeback i den danske telebranche.

- Vi vil i gang med noget, som formentlig bliver inden for telebranchen. Vi har ventet til efter sommerferien for at få sagen lidt på afstand, men der kommer til at ske noget i begyndelsen af august, siger den anden søn i familien, Niels Hareskov Jensen.

Han var tidligere administrerende direktør for det danske Bluetel-selskab.

Forsøger at samle trådene
Den tidligere salgschef i Bluetel, Gudmund Sigurdson, står i dag bag et forsøg på at samle nogle af de tilbageværende Bluetel-forhandlere.

Teleselskabet Debitel købte 13 af forretningerne, men Gudmund Sigurdson har samlet 10 andre Bluetel-partnere til den nye kæde Telemesteren. Han håber at komme op på 70 butikker i alt.

Selv om Gudmund Sigurdson tidligere har benægtet, at Hareskov Jensen-familien har noget at gøre med Telemesteren, er både Niels og Johannes Hareskov Jensens mobiltelefonnumre nu registreret under Telemesteren.

Det har Niels Hareskov Jensen ikke umiddelbart nogen forklaring på. Han oplyser, at familien i øjeblikket intet har med opbygningen af Telemesteren at gøre.

- Men vi forhandler om, hvorvidt vi skal stille lokaler til rådighed for selskabet, fortæller den tidligere Bluetel-direktør.

Han oplyser, at Hareskov Jensen-familien har et ejendomsselskab, som ikke er berørt af Bluetels konkurs.

Meldt til politiet af Nokia

Nokia, der tidligere samarbejdede med Bluetel om sine egne profilbutikker, skrev første kapitel i Bluetels gravskrift ved at melde selskabet til politiet for at svindle med indberetninger af garantireparationer.

Allerede sidste år kom de første anklager mod Bluetel fra teleselskaberne, som fandt uregelmæssigheder i indberetninger i salget af telefoner og abonnementer.

Dem var der svindlet med, konstaterede politiet, men Bluetel kunne ikke straffes. Teleselskabernes egne medarbejdere kendte nemlig godt til svindlen.

Men da Nokias anklager kom, stoppede alle leverandørers kreditter til Bluetel. Orange gik endda så vidt som til at køre rundt til alle butikker og hente alle selskabets telefoner og pakker.

Bluetel gik hurtigt i betalingsstandsning. Det førte frem til konkursen, der kom efter at alle de bidder, som var penge værd, var blevet solgt fra. Køberen var primært Debitel.

Ifølge Computerworld Onlines oplysninger er det hovedsageligt tre banker, som taber på konkursen - nemlig Sydbank, Nordea og Danske Bank. Dagbladet Børsen skrev forleden, at alene i det største af Bluetel-selskaberne, det danske Bluetel A/S, har kreditorerne 236 millioner kroner til gode.

Politiet efterforsker stadig svindel-sagen mod Bluetel, og ifølge Niels Hareskov Jensen er der ikke sket ny udvikling i politisagen de seneste par måneder.

Læses lige nu

    KMD A/S

    BI Enterprise Architect

    Nordjylland

    Lindhardt og Ringhof Forlag

    Data Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Region Midtjylland

    License Manager med blik for overblik

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Søren Vindfelt Røn som Data & AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at effektivisere, planlægge og implementere innovative, digitale løsninger for Norriqs kunder. Han kommer fra en stilling som Co-founder & CMO hos DrinkSaver. Han er uddannet Masters of science på Københavns IT-Universitet. Nyt job

    Søren Vindfelt Røn

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S