Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Danmarkskifter.dk er en sympatisk kampagne. Den løber frem mod Skiftedagen 20. marts 2026 og vil mobilisere 15.000 danskere til at prøve alternativer.
Den gør det konkret for borgere at "skifte platform" med guides til browser, søgning og kort, og den siger ærligt, at netværkseffekter gør det svært: Alternativer bliver først realistiske, når nok mennesker flytter sig samtidig.
Men her ligger også kampagnens blinde vinkel: Den forveksler et fornuftigt privatlivs- og forbrugerprojekt med digital suverænitet. Det er to forskellige ting.
Privatvalg er ikke systemisk suverænitet
At skifte app kan være en god idé.
De sociale medier bugner af idealister, der giver deres afskedssalut til selvsamme sociale medier for aldrig at blive hørt fra igen – og ja, man kan godt vælge mere ordentlige tjenester og reducere sit dataspor.
Men digital suverænitet er ikke en moralsk holdning. Det er en kapabilitet: evnen til at bevare handlefrihed, når afhængigheder bliver politiske, når vilkår ændres, og når "normal drift" pludselig bliver en flaskehals.
Det er derfor afgørende at skelne mellem overfladen og fundamentet.
Suverænitet afgøres sjældent i de lag, vi kan se i hverdagen. Den afgøres i bunden af stakken: cloud-kontrolplaner, identitet (IAM), logning, nøgle- og certifikatinfrastruktur (KMS/PKI), betalings- og transaktionsrails, DNS, chipforsyning, backboneforbindelser – og nu i stigende grad de store AI-økosystemer, hvor data, modeller og regnkraft smelter sammen.
Det er dér knudepunkterne opstår. Og knudepunkter er magt.
En nødstopknap i andres kontrolpanel
Digital infrastruktur er ikke bare en it-udgift, men et politisk og samfundskritisk fundament.
Når stakken først er bundet sammen af én leverandørs identitet, sikkerhedspolitikker, og platformtjenester, opstår der i praksis en teknisk mulighed for afbrydelse via konti, certifikater og policy enforcement – en "nødstopknap" i control panelet.
Pointen er ikke, at nogen nødvendigvis vil trykke på den, men at muligheden findes – og at den derfor skal ind i vores risikomodeller, arkitekturvalg og beredskabsplaner.
Det gør "Danmark skifter" til et forkert svar på et rigtigt problem.
Suverænitet i en krise afgøres ikke af, om nogle tusinde borgere skifter socialt netværk.
Den afgøres af, om kritiske processer kan fortsætte, hvis cloud-adgang begrænses, hvis en region lukkes, hvis en central SaaS-tjeneste er nede, hvis priserne stiger voldsomt, eller hvis en funktion udfases.
De scenarier rammer ikke bare marketing og kommunikation – de rammer drift, forsyning, betaling, sagsbehandling, beredskab og retssikkerhed.
Og selv hvis vi bliver i det "synlige" lag, er der en pointe, kampagnen underrapporterer: For de fleste af giganternes tech findes der alternativer, der matcher i funktionalitet.
Men det er ikke tilstrækkeligt. Fordi magten ikke kun ligger i features – den ligger i distribution, standardmagt og integration.
Du kan skifte mailklient, men stadig være låst til identitet. Du kan skifte samarbejdsværktøj, men stadig være bundet af dokumentformater.
Hele den måde organisationen arbejder på fra rettighedsmodeller og workflow til integrationer, træning og driftsdisciplin er bindinger.
Dit skifte ændrer ikke dit fundament
Det er derfor, "skift platform" kan ende som symbolpolitik i organisationsverdenen: Man flytter et frontend-ikon, men bliver stående på de samme fundamenter.
Selv hvis du skifter browser, er du stadig i iOS/Android-økosystemer, app stores, push-notifikationer og identitet.
Og selv hvis du finder en ny app, ligger den ofte stadig oven på de samme clouds, de samme CDNs og de samme sikkerheds-stacks.
Og så er der den ubehagelige markedslov: Mange digitale markeder ender i winner-takes-most. Når netværkseffekter, datafordele, økosystemer og kompetencemarked først har tippet et domæne, kan man ikke "vinde det tilbage" med forbrugeraktivisme eller ved at sprede sig på eksotiske platforme.
Det svarer til at møde op til et marathon, der allerede er afsluttet, og diskutere farven på sine sko:
Du kan godt løbe – men du vinder ikke løbet ved at skifte snørebånd.
AI kommer til at øge afhængigheden
AI-æraen gør kun problemet mere skarpt.
Generativ AI forstærker afhængigheden, fordi den trækker hele stakken tættere ind mod de samme få økosystemer: GPU’er, hyperscaler-clouds, model-API’er, data pipelines, governance-lag og sikkerhed.
AI bliver ikke et add-on; det bliver et kontrollag, der vil ind i alt fra dokumenthåndtering og kundeservice, udviklingsværktøjer og beslutningsstøtte.
Når AI først ligger i dine kerneprocesser, bliver "exit" ikke bare en migrering.
Det bliver en omlægning af processer, dataflows, governance og kompetencer – ikke bare en ny API-nøgle.
Suverænitet er ikke et logo eller et slogan
Samtidig kan kampagnens implicitte "spred jer ud" have en ret it-praktisk bagside i organisationer: et kludetæppe af løsninger, fragmenteret cybersikkerhed, uklare SLA’er, flere identiteter, flere admin-konsoller, flere integrationer, flere steder at konfigurere – og et kompetencekrav, der eksploderer.
Diversitet kan være rationel (resiliens, forhandlingskraft, skadesradius). Men kun hvis den er designet, standardiseret og driftsmoden. Ellers får vi ikke suverænitet. Vi får driftssmerte.
Det samme gælder den fristende suverænitets-washing, vi ser overalt lige nu.
Men suverænitet er ikke et logo på en cloud, et compliancekrav der kan afkrydses, eller et løfte i et datacenter.
Suverænitet er portabilitet, udskiftelighed og intern kapabilitet.
Uden kompetencer til at drive, sikre og ændre tech stakken kan man ikke udnytte sine valgmuligheder i praksis – og så ender man bare med en ny lock-in, denne gang til open-source miljøer, konsulenter eller nicheleverandører.
Tre øvelser til større organisationer
Hvis vi vil være handlingsorienterede, skal vi derfor flytte fokus fra "skift platform" til "byg kapabilitet.
Konkret kan enhver større organisation starte med tre øvelser:
1. Kortlæg tech stakken lag for lag og peg på knudepunkter: Hvilke leverandører kan i praksis afbryde adgang til data, identitet eller drift? Hvor ligger vores smertebørn?
2. Mål exit-realitet – ikke intention: Hvor stor en del af workloads er reelt portable? Kan data eksporteres uden tab af kontekst, metadata og historik? Hvad er vores RTO/RPO, hvis vi skal rehoste? Og har vi faktisk prøvet det – eller står det kun i et sæt slides?
3. Træn resiliens: Lav ikke kun cyberøvelser, men platformøvelser. Hvad gør vi, hvis en kritisk SaaS-tjeneste eller cloud-region er væk i 72 timer? Hvem har nødmanualen, hvem har nøglerne, og kan vi køre videre på en anden platform?
Europa har brug for kapabilitet, ikke symbolpolitik
Herfra bliver den politiske konklusion svær, men nødvendig: Danmark kan ikke crowdsource sig til suverænitet.
Suverænitet kræver, at EU opbygger kapabiliteter, som andre også bliver afhængige af – så relationen med USA bliver mere symmetrisk.
Melos-logikken er brutal, men relevant: Retfærdighed gælder mest mellem lige stærke. Når styrkeforholdet er skævt, bliver moral en dårlig sikkerhedsgarant.
Det betyder ikke at EU skal gå "digital kold tyrker" på USA.
Det betyder, at EU skal blive en ligeværdig tech-partner, der ikke kan trynes. Og det sker ikke ved symbolpolitik og platformslotteri.
Det sker ved at skabe en levedygtig tech-industri: et marked der kan skalere, skabe nye tech virksomheder, kapital der tør tage risiko, indkøbspolitikker der belønner interoperabilitet og exit-by-design, og regulering der ikke kun beskytter mod farer, men også udvikler og accelererer europæisk kapabilitet.
Danmarkskifter.dk kan være et udmærket samtale-startskud.
Men hvis vi kalder det suverænitet, risikerer vi at forveksle handling med handlefrihed.
Suverænitet er ikke at vælge anderledes i overfladen.
Suverænitet er at kunne stå fast, når fundamentet bliver sat under pres.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
