Jan Damsgaard har en pointe – men han overser, hvorfor Danmark Skifter faktisk virker

Klumme: Digitale vaner ændres ikke af én kampagne, men samtalen er nødvendig. For ligesom i klimakrisen er det først, når vi forstår omfanget, at vi er klar til at handle.

Artikel top billede

(Foto: Jakub Żerdzicki/Unsplash)

Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.

Jan Damsgaard skriver i en klumme i Computerworld 5. februar, at suverænitet ikke er at vælge anderledes på overfladen, men at kunne stå fast når fundamentet er under pres.

Det er jeg helt enig med Jan Damsgaard i.

På min egen arbejdsplads hos Orbit Online har vi arbejdet med præcis de anbefalinger, som Jan Damsgaard påpeger omkring at analysere, hvor man er sårbar, finde alternativer til de dele, man ikke kan leve med går offline og så videre.

Vi har således rykket hele vores infrastruktur væk fra amerikanske leverandører – det arbejde startede allerede i 2020.

Men Jan Damsgaard leverer også en ret hård kritik af initiativet Danmark Skifter.

Danmark Skifter består i al sin enkelthed i, at den enkelte borger opfordres til at se på, hvor man kan skifte væk fra amerikanske services til danske eller europæiske.

Jan Damsgaard har sådan set helt ret i, at vi i Danmark ikke bliver digitalt uafhængige, af at nogle tusinde danskere skifter Facebook ud med Meningspunktet eller flytter fra Gmail til Proton.

Men det er heller ikke formålet med Danmark Skifter.

Der er mange lighedspunkter til klimakrisen

I efterhånden mange år har vi talt om, at vi skal have gjort noget ved Danmarks CO2-udledning og generelle overforbrug af planetens ressourcer.

Alle, der kan læse en videnskabelig rapport ved, at vores klimamæssige- og biologiske adfærd er nødt til at ændre sig radikalt, hvis vi skal have en klode at give videre til vores børn.

Men det gør i praksis ingen forskel, hvor god jeg er til at sortere mit affald, om jeg sparer en flyrejse væk eller tager cyklen. De store problemer, der hvor tingene virkelig kan flytte sig, er strukturelle.

Og sådan er det også med digital suverænitet.

Som Jan Damsgaard helt rigtigt skriver, så er det fundamentet, der skal skrues på.

Men vi skal huske på, at vi alle sammen også bare er mennesker. Vi påvirker og præger hinanden i privatlivet, og vores oplevelser og holdninger derfra, tager vi med på arbejde.

Og netop derfor giver Danmark Skifter mening.

Ikke på grund af hvad den enkelte borgers skifte betyder, men fordi der er behov for et skifte i folkestemningen, hvis man på arbejdspladser, uddannelses- og forskningsinstitutioner, hos myndigheder og ministerier, skal begynde at tage de her enorme udfordringer seriøst.

Både klima- og digitaliseringskrisen har det tilfælles, at rigtig mange beslutningstagere både i erhvervslivet, hos myndighederne og blandt politikerne lever i den vildfarelse, at radikale ændringer ikke må koste noget.

Det må ikke give problemer. Der må ikke være friktion. Det skal ikke være ubelejligt for nogen og serviceniveauet må ikke ændre sig.

Der er skræmmende store lighedspunkter mellem, når højt placerede fagfolk siger, at der ikke er noget alternativ til Microsoft og 365, og når Statsministeren står og siger, at alle har ret til spaghetti og kødsovs.

Ideen om, at fundamentale ændringer i vores samfund ikke må kunne mærkes.

For det første både dumt og naivt, men samtidig er det også grundlæggende forkert. For selvfølgelig vil det kunne mærkes. Selvfølgelig giver det udfordringer.

Slå op i en hvilken som helst fagbog om change management, og det vil stå klart efter første kapitel, at det bliver både dyrt og bøvlet. Sådan er det.

Men nogle gange er ændringer nødvendige. Nogle gange er der gode grunde til, at vi ikke kan fortsætte som hidtil.

Danmark Skifter er starten på en samtale – ikke en løsning

Så når jeg mener, at en kampagne som Danmark Skifter giver mening, så handler det ikke om at Danmark bliver digitalt uafhængig af USA, fordi folk dropper X, Facebook, Gmail eller Teams.

Det er i stedet starten på en samtale om, at der findes alternativer, og at de måske ikke er ligeså smooth som de amerikanske, men at de sagtens kan fungere alligevel.

Og når folk beklager sig over, at de europæiske alternativer ikke er lige så polerede som de amerikanske, så er der jo faktisk en god grund til det.

USA har været 25 år foran, og samtlige europæiske virksomheder, myndigheder, skoler og os alle sammen hjemme i privaten og via vores pensionsmidler, har pumpet kapital ned i Silicon Valley i tre årtier.

De hundredvis af milliarder, vi har sendt til USA, er naturligvis ikke blevet brugt til at udvikle og innovere danske og europæiske alternativer.

Så at de alternativer overhovedet eksisterer, er faktisk en bedrift og en kæmpe sejr. Hver eneste dansk softwarefirma med succes er en humlebi, der efter gængs markedslogik slet ikke burde findes.

Og havde de dansk og europæiske alternativer, der findes, faktisk været lige så gode, formstøbte og "økosystem-agtige" som de amerikanske, så havde de ikke alene opnået det samme som amerikanerne på 1/100 af budgettet – de havde brudt tyngdeloven.

Det handler ikke om alt eller intet – det handler om at komme i gang

Når jeg på mit almindelige arbejde er ude og præsenterer vores software for potentielle kunder, så mødte jeg for 10 år siden en hel del kommentarer som "hvis vi gjorde det i SharePoint…" eller "kan vi ikke købe det som et modul i Salesforce…".

Den slags møder jeg aldrig mere. Med de systemer vi leverer, har vi ingen udfordringer med at konkurrere med amerikanske konkurrenter på både pris og funktionalitet.

Den udfordring, som vi og mange andre danske- og europæiske softwarefirmaer kæmper med, er vanens magt.

Virksomheder og offentlige myndigheder indkøber det, de plejer, uden at forholde sig til, om der findes alternativer.

Især i private virksomheder undersøger man ikke markedet, man inviterer ikke potentielle leverandører indenfor, man shopper ikke, man prøver ikke.

Man ringer til sin normale it-partner, og så køber man det amerikanske software, de har på hylderne.

Vi har kunder, der har været hos os i 10 år, som sidder så meget fast i den tænkning, at selv når de skal indkøbe noget, som vi faktisk kunne tænde for direkte i den platform, de allerede har købt, så overvejer de ikke engang at spørge os, før de allerede har købt det hos Microsoft.

Den udfordring står masser af virksomheder med over hele Europa.

Således handler Danmark Skifter ikke om at ændre infrastrukturen under Danmarks digitalisering.

Det handler om at få dig, mig og alle vi kender, til at vænne os til tanken, at der måske findes software og digitale produkter som faktisk er rigtig gode, sikre, billige og med et ordentligt serviceniveau – også selvom der ikke står Made in USA på dem.

Både når vi snakker klima og digital omstilling, så starter det med, at vi bliver åbne for muligheden for, at verden kan se ud på en anden måde.

Mit yndlingscitat stammer fra den østrigske filosof Ludvig Wittgenstein: "Mit sprogs grænse, er min verdens grænse."

Det, vi ikke har ord for, det, vi ikke taler om, bliver aldrig en reel mulighed.

Vi skal tale om den digitale fremtid, vi godt kunne tænke os – og det starter med, at vi løfter blikket og stemmer med fødderne, hvor vi kan – både på arbejde og når vi har fri.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Annonceindlæg fra Conscia

Få en hurtigere, billigere og mere sikker AI-rejse

Slip for uforudsigelige omkostninger i skyen og opnå fuld datakontrol med en AI-pod, der samler al nødvendig infrastruktur i dit eget datacenter.

Navnenyt fra it-Danmark

Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

Arjuna Enait

Idura

Idura har pr. 15. januar 2026 ansat Mark-Oliver Junge, 26 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med at udvikle nye extensions, der gør godkendelsesprocesser mere fleksible, samt bygge infrastruktur til caller authentication. Han kommer fra en stilling som fullstack engineer hos Wayfare.ai. Han er uddannet Fachinformatiker für Anwendungsentwicklung, der betyder “ekspert i softwareudvikling”. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af softwarearkitektur, DevOps og rammeværk til analyse + orkestrering af SQL-datapipelines. Nyt job
inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

Lasse Fletcher

inciro K/S