Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Winter has come. Jeg frygter lige nu, at klimaforandringerne heroppe nordpå ikke kommer til at ligne Costa Kalundborg med palmer, men snarere Godthåb i Godthåbsgade og Torshavn i Torshavnsgade, det vil sige sne og regn. Vi får sne, og vi får se.
Så her er en vinter-special med masser af læse-/tankestof. Lidt spredte grin (eller måske snarere lette træk i mundvigene) OG mit længe ventede svar til Redaktør-Lars.
Derudover nogle slagkraftige indlæg fra d’herrer Kjærsgaard & Vesterli, der fortsætter deres samtale om uafhængighed, open source, tyskere og andre dyre ting.
Jeg blander mig ovenikøbet denne gang, selvfølgelig med noget ufatteligt klogt, som jeg har skrevet i sidste øjeblik, så de ikke kunne nå at svare.
Men ellers er emnerne denne gang såmænd bare disse, mine damer og herrer (og alle ind imellem):
Chromebooksagen. Jysk support-optur. Hovsa-Olsen. MILF’s svar til redaktøren. AI-pocalypsen. Faserne 1-5 mod AI (de fleste er i fase 0). Et frygteligt (morsomt) jobopslag.
Samt tre efterskrifter:
- PS: Vesterli & Kjærsgaard: Vi er hobbitter. Frihed koster.
- PPS: Lad være med at brokke jer 🙂.
- PPPS: Det gode tilsyn (detaljerne i Chromebook-dommen).
Let’s go. Vi starter med det værste:
Chromebook-sagen: Tre år for et "måske"
Så kom afgørelsen i Chromebook-sagen. Efter tre år.
Da sagen begyndte, var der børn i 6. klasse, som nu går i 9. og har brugt Google Workspace hele vejen, mens Datatilsynet tænkte sig om og KL forhalede sagen bevidst.
Google ved nu alt om dem (kan de læse? Hvad drømmer de om i deres stile? Er de skilsmissebørn? Kan de lide tøj?), og kan bruge det max i de kommende år.
Alle har vidst, at det foregik, og alle i det offentlige har holdt hænderne for ørerne og sagt “lalalalalala”, selv om de vidste det.
Konklusionen, som det tapre tilsyn kom frem til? At det sandsynligvis er i strid med reglerne. Sandsynligvis. Myndigheden, der skal afgøre den slags, lander på et "det ser lidt skummelt ud".
51 kommuner – halvdelen af landet – er omfattet. Straffen? En påtale. Et brev. Ingen bøde, ingen erstatning til familierne. Ingen fakkeltog foran rådhuset med krav om, at borgmesteren udleverer sine inderste hemmeligheder til borgerne.
Hvis en privat virksomhed i tre år havde overtrådt GDPR for halvdelen af landets skolebørn, var de så sluppet med et strengt blik?
Det tror jeg ikke (fordi det ville være forkert og ulovligt), men jeg håber det (fordi der skal være retfærdighed i dette land, og det offentlige slipper altid for at stå til ansvar).
Hvorfor gør et tilsyn den slags? Fordi de har jobs i det offentlige og gerne vil ansættes andre steder i det offentlige i de kommende årtier.
Det er ligesom med McKinsey’erne og de andre konsulenter: Hvis ikke de skriver dét i rapporterne, som myndigheden (der betaler dem) ønsker, så får de bare ikke det næste job.
Det kaldes Konsulenternes Jernlov. Den gælder også for offentligt ansatte. Den lille dreng i Kejserens Nye Klæder er ikke et forbillede i det offentlige. Skrædderne er.
Den gode journalist Q [Qendrim Fazliu, red] fra Computerworld gravede heldigvis i det:
”Computerworld har været i kontakt med Datatilsynet og spurgt, om der er nogen form for straf eller sanktioner mod de 51 kommuner, der får alvorlig kritik.
Tilsynet oplyser i den forbindelse, at den alvorlige kritik og advarslerne er det, som anses, som værende "sanktionen", og at man anser sagen som afsluttet efter dagens afgørelse.”
(Resten af deres latterlige svar kan du læse i mit PPPS).
Er det offentlige simpelthen både 'too big to fail OG too big to pay?
Optur! Det’ Jysk, det duer
I modsætning til det offentlige er private bikse jo aldrig too big to fail or pay.
Måske med undtagelse af Danske Bank og Mærsk (Disa og Hovsa-Olsen).
Det her handler selvfølgelig om vores luftmadras fra Jysk: Jeg sendte billeder ind til dem af luftmadrassen i forskellige stadier af sammensunkethed, fik en helt igennem fin kundeservice fra Caroline, og har fået en ny luftmadras.
Så er vi klar til at fryse i vores nye telt igen.
Nå, men altså: Jysks kundeservice kan anbefales. Fed service. Og til Jysk vil jeg sige: Gør en stor person ud af Caroline, og gør det gerne hurtigt. Hun har dét, der skal til i Support.
Selvfølgelig var Hovsa-Olsen uskyldig
Alle har vidst, at han blev smidt under bussen og truet med at få frataget sin pension dengang i september 1982, hvis han ikke tog faldet for noget, som alle, specielt i Forsvaret og i Folketinget vidste ikke var hans skyld.
De første bøger dengang dokumenterede det grundigt.
De dokumenterede også, at Forsvaret lod leverandøren af missilerne sidde med i havari-kommissionen og styre forløbet.
Dengang antog man, at det skyldtes, at de var lige ved at lukke nogle store ordrer til BÅDE Grækenland og Tyrkiet, der var ved at komme op og toppes dengang. Skam få dem.
Nu er der så endelig en dødssyg(!) tekniker fra Dansk Industri Syndikat As (Disa), der indrømmer, at det var Disas skyld, og også fortæller, at han vidste det og ikke turde sige det af angst for at miste sit job, og at hans chefer bad ham begå dokumentfalsk. Disa var ejet af Mærsk.
Godt at få den simple, rigtige forklaring frem. Og ingen andre end den uskyldige er blevet kendt skyldige undervejs. Wunderbar.
Forsvarsminister den gang? Poul Søgaard.
Jeg kan ikke finde ud af, hvem der var departementschef. Skriv gerne på mogensxy@gmail.com, hvis I ved det.
FMI “anerkender… bla bla bla følelser bla bla bla” i en meddelelse, der må være skrevet af ChatGPT. Selv om deres forgænger SMK helt klart begik lovbrud dengang. Men dem i FMI nu om dage vil jo også gerne have mulighed for at avancere inden pensionen eller døden indtræffer.
Stakkels Olsen. Og skam få de kyniske embedsmænd, æreløse militærfolk og forkastelige politikere, der vidste det og lod det ske. Skvaddernosser, tøsedrenge og hængerøve.
Vi har alle vidst det hele tiden. Vi gjorde intet. Fagforeningerne? Folket? Hvor var vi, mens Olsen fik sin bekomst?
Undskyld! Eller: Redaktørens hævn (og MILF's modvillige svar)
I sidste uge bragte jeg en mail fra redacteur Lars uforkortet. Lars skrev bagefter og kaldte mig "frække (travle) fyr" – hvilket er redaktørsprog for "du er en doven rad, Langballe".
Guilty as charged. Jeg copy-pastede. Det var nemmere.
Men Lars stillede faktisk et godt spørgsmål, som fortjener et svar: Hvordan ser tech-verdenen ud om fire-fem år? Kan Mogens’ Institut for Liberal Fremtidsanalyse (MILF) levere?
Det kan MILF.
2030: To lejre, ingen venner
Verden deler sig. På den ene side Lars' "Board of Peace"-diktatorer – Rusland, Kina, og et Trump-USA, der flirter med begge alt efter, hvad der gavner Mar-a-Lago den pågældende onsdag. På den anden en "Alliance of the Middle Powers": EU, Indien, Canada, Japan, Sydkorea, Australien, Mercosur-landene. Ikke supermagter, men tilsammen en pæn bid af verdens BNP og tech-kapacitet.
Konsekvensen for tech? Fragmenterede standarder. Tre-fire konkurrerende AI-regelsæt. Europæisk AI Act. Kinesisk statsovervågning. Amerikansk "lad os se, hvad der sker". Indisk "vi tager lidt fra alle".
For os i Danmark betyder det, at digital suverænitet – som jeg har ævlet om før – bliver mindre abstrakt. Hvis vi ikke kan køre kritisk infrastruktur på venligsindet hardware, er vi gidsler i en konflikt, vi ikke har bedt om.
Den gode nyhed? Mellemmagterne (Tolkien kaldte det måske Middle Earth?) har en chance. Ikke fordi de er stærkest, men fordi de er flest – og fordi de har noget, diktatorerne mangler: Et system, folk gider investere i på lang sigt.
Én stor bøllebandit kan holde en masse små hen i skræk i lang tid. Men når fem-seks mellemstore med intention og retning stiller sig rundt om ham, holder han kæft og de små kan trække vejret nogenlunde frit. Velkommen til den globale skolegård, hvor de store bøller har afskaffet gårdvagten, men de gode er trætte af bøllebanditten og glæder sig til at give ham buksevand.
Så der, Lars. Næste gang skriver jeg selv fra starten. Måske.
Og: Tak, Lars. Og undskyld.
AI-pocalypse? Nej, bare ansæt de unge
Der er en følelse globalt lige nu, der siger at det er svært for ny-uddannede at få job.
Økonomerne mener det bare skyldes en justering, fordi man ansatte for mange efter pandemien. Det tror jeg på.
Men følelser er jo vigtigere end facts, som DF sagde for nogle år siden.
Og spar mig for de der åndssvage børsmeldinger fra de store om, at de fyrer, fordi de satser på AI.
Det er en fed måde at undskylde fyringerne på, for aktionærerne får det indtryk, at virksomhedens ledelse er dynamisk og har en plan for AI.
Nej, nej, nej. INGEN har en plan, for ingen aner, hvilke job, der opstår, hvad der sker, og i hvilken rækkefølge.
Nogle gange ser det nærmest ud som om, at AI er det “fejeblad”, der kører langsomt bag de bagerste i en lang march og samler dem op efterhånden som de bliver indhentet.
Andre gange ser det ud til, at AI bare absorberes som endnu et hjælpeværktøj a la Word eller Excel og flere kommer i arbejde i processen. Nobody knows.
Ingen aner, om man undlader at hyre nye, fordi de gamle over 30 år bare kan bruge AI i stedet, eller om man netop hyrer nye, fordi de er AI-natives og aldrig kunne drømme om at undvære det.
Formlen kunne være at vende det på hovedet. Ansæt folk, fresh out of college, der er vant til at benytte AI, og spørg dem, hvad biksen bør gøre anderledes.
De kunne da aldrig finde på at starte og centrere hele deres arbejdsdag om inbox’en i mail. De bruger ikke mail.
De indleder dagen med at tale til og med AI’en om de ting, der skal ske, og som de synes kunne være godt at få lavet.
De arbejder ikke i projektgrupper, styregrupper og andre grupper. De løser bare opgaven med det samme eventuelt ved hjælp af virtuelle teams sat op i AI.
“Lav et virtuelt børnebogsforlag og lad dem holde et møde, hvor de diskuterer, hvordan det vedhæftede manuskript bedst markedsføres, prissættes og illustreres”.
De sidder ikke og skriver referat på en pc under et møde. De deltager i mødet, mens de optager det på deres iPhone, og lader AI lave referater og andre ting bagefter.
De bruger ikke månedsvis og millionvis på at lave strategier, der alligevel er forældede om en AI-versions tid. De tænker mere langsigtet og ser, hvad der sker og agerer på det.
Overspringshandlinger findes ikke hos dem, for de forsøger med det samme at finde ud af, hvordan de kan få AI’en til at løse en opgave eller et problem.
De kan ikke forstå, at “det haaaar vi prøvet” (idé-dræberen over dem alle før i tiden) nu er afløst af noget langt, langt mere usundt og uhyggeligt: Governance og drakoniske lovgivninger fra EU, som alle dem med neofobi (angsten for alt nyt) bare kan henvise til med et skuldertræk og dermed lægge alle gode idéer i graven. Alle.
Fedtlaget har nu fået en firma-dyne, som der kan henvises til.
De forstår ikke, hvorfor gamle programmører lyver og påstår, at de selv har skrevet koden uden brug af AI.
Der findes nemlig to slags mænd: Dem, der indrømmer, at de har tisset i en håndvask, og dem, der ikke indrømmer det.
Der findes ligeledes to slags programmører: Dem, der indrømmer, at de bruger AI, og dem, der ikke indrømmer det.
Derfor ansæt unge og lad dem oplære de gamle (sat meget på spidsen). Og det bringer mig til:
Her er de fem, magiske faser i indførelse af AI
Der er mange teser i denne Verden. Her er endnu én, og den handler om, hvordan en virksomhed bedst indfører AI.
De fem faser har engelske navne, men jeg har oversat dem, så de kan få forkortelsen AI-far (AIFAR), der er en passende forkortelse for sådan en gammel, bitter, hvid morfar som mig:
Adgang.
Ibrugtagning.
Færdigheder.
Arbejdsformer.
Reorganisering.
Ved at indføre AI top-down via et udvalg bestående af 15 jurister, der er skræmt til døde over AI, og hverken har viden om eller interesse for, emnet sikrer man sig, at step 1 er noget med at have adgang til en ubrugelig, specialiseret bot lavet af nogle eksterne konsulenter sammen med de meget bange jurister.
Bot’en, som juristerne har godkendt uden selv at bruge den, er typisk noget open source-hejs, der er endnu dårligere end normalt, fordi det også skal beherske sproget dansk. Halleluja.
Bot’en har ikke engang ræsonnementsmodel, kun smart-i-en-fart-model med masser af hallucinationer. Alligevel - surprise! - gider ingen bruge den.
Det får konsulenterne (kejserens skræddere) og juristerne til at konkludere, at så skal der selvfølgelig laves en version 2, så den kan blive endnu bedre. Den tager længere tid, bliver betragteligt dyrere og er stadig ubrugelig.
I mellemtiden har de rigtige AI’er foretaget kæmpespring, som medarbejderne udnytter via deres smartphones.
Step 2 sker ikke rigtigt, fordi firma-bot’en eller firma-GPT’en bare er lort.
Folk vil i stedet diskret bruge deres private smartphones til at få adgang til de rigtige og gode AI’er. Forestil jer, at firmaet forbød brugen af Google, mail eller tekstbehandling. Folk ville finde på noget.
Step 3 bliver helt op til folk selv, fordi det er forbudt at give den gas i firma-regi. Juristerne har stadig ikke selv turdet prøve det på jobbet, men ægtefællen derhjemme har heldigvis en betalt ChatGPT, så man kan få noget (forsigtigt!) lavet.
Step 4: Det vil være nye og gamle konkurrenter (og kunderne), der laver den transformation, ikke denne biks. Det er alt for farligt. Uha da da. Se bare, hvordan alle, der IKKE bruger AI dagligt, udfordrer teknologien iført kloge ansigtsudtryk og kraftigt advarer mod AI.
De mennesker er AI-charlataner. Pas på dem. De kommer til at koste os alle dyrt. Læg afstand til dem. Nyd gerne deres krumspring efterhånden som deres dommedagsprofetier som sædvanlig ikke bliver til noget.
Step 5: Se step 4.
En frygteligt jobannonce
Dyrk dette jobopslag. Komplet pseudo. Intet reelt, der gavner nogen som helst. Intet ønske om at kandidaten kender til AI eller har idéer til forbedringer.
De søger Admiralen på Pinafore-typer, der ikke kan true dem (stå aldrig til søs, lad de andre stå, du får stribevis af kors og bånd og stjerner på). Vi kører videre ligesom under enevælden.
Den del af krigsførelsen, der handler om governance og regler for reglernes skyld, vinder vi helt sikkert.
Tænk at få det som sit første job. Hvilken start her i livet.
Forestil jer, at man satte Frømandskorpset, BUPL eller Skomagerlauget i spidsen for, og med det fulde ansvar for, DJØF. Nej, vel? Hvorfor har vi så sat DJØF i spidsen for, og med det fulde ansvar for, Forsvaret? I just love it.
Det var første del af denne vinter-special! God weekend! Kæmp videre! Og når I har taget en god, lang slurk af noget stærkt, så kan I læse PS, PPS og PPPS nedenfor. Skriv til mig på mogensxy@gmail.com fra snehulen. Vi ses, når solen får magt igen 🙂.
PS: Vesterli & Kjærsgaard: Vi er hobbitter. Frihed koster
Vesterli:
Hej Morten og Mogens,
Først til dig, Morten:
OK, tyskerne er i stand til at adlyde, når nogen finder modet til at give en ordre. Jeg tror ikke danske politikere har modet til at give en ordre, og heller ikke at danskerne ville følge den, hvis de fik den, men vi får se…
Selvfølgelig skal vi have rigtig open source, ikke bare KMD- og Netcompany-ejet closed source bygget på open source.
Jeg regner ikke med at du og dine medarbejdere skal arbejde gratis - det gør jeg som hovedregel heller ikke.
Men jeg kan godt finde plads til lidt Pro Bono arbejde som open source-ambassadør. Når nu den flinke Microsoft-sælger gerne vil hjælpe dig - helt gratis - med at designe en løsning på deres softwarestak, så bliver vi, der vil have open source, nødt til at komme med et alternativt forslag.
Derfor tænker jeg, at vi har brug for at etablere et ambassadør-korps som en del af den open-source-klub, vi stifter med med Mogens 
Og så til dig, Mogens:
Vi skal være glade for at kineserne leverer open source AI.
De er nummer to (ligesom biludlejningsfirmaet Avis - We try harder®) og har derfor brug for at skubbe nr. 1 af pinden. Det gør de ved at give os gratis open source AI for at svække amerikanerne. Så vi siger ja tak.
Vi kan ikke køre de amerikanske modeller on premise, men vi kan downloade en køreklar kinesisk model, inklusive vægte.
Vi kan isolere den netværksmæssigt så den ikke ringer hjem til moderskibet, og fine-tune med vores egne data. Vi skal regne med, at den ikke vil tale om Tiananmen-massakren eller Hong Kongs selvstændighed, men derfor kan den stadig være nyttig.
Den rigtige løsning på sigt er en open source model trænet på data, som vi har valgt (behørigt renset for gakkede amerikanere og ophavsretsligt beskyttet materiale). Det ville være en passende opgave for EU - vi kan få mange måneders GPU-tid for en brøkdel af landbrugsstøtte-budgettet...
Du har ret i, at vi har interessante supply chain udfordringer i open source - vi har lige opdaget at Notepad++ er kompromitteret.
Men vi har den samme slags problemer med closed source, og med open source har mange flere mennesker en chance for at opdage det.
Og tilbage til Mortens pengespørgsmål: Det kunne også være en passende opgave for EU: At finansiere sikkerheds-review af udvalgte open source projekter.
Venlig hilsen
Sten
========================
Kjærsgaard:
Sten, jeg tror ikke, det handler om at kunne give eller følge en ordre.
Det handler om magelighed, og på dét punkt er vi efterhånden blevet verdensmestre. Ligesom vi er det på digitalisering og selvberuset tillid til egne evner. Novo, Vestas, Ørsted - huhej hvor det går, og hvor er vi allesammen hamrende dygtige.
Onsdag kom en rapport, jeg havde set frem til.
Det samlede digitale parnas - KL, Digitaliseringsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen og Danske Regioner - frigav en PA-produceret rapport (https://www.kl.dk/nyheder/digitalisering-og-teknologi/2026/ny-rapport-kortlaegger-digital-suveraenitet-i-den-offentlige-sektor) om niveauet for den digitale suverænitet i den offentlige sektor.
Og det er sørgelig læsning.
Mens landene syd for os skifter amerikansk big tech ud i stor stil, så famler vi rundt med pilotprojekter til 100.000 kroner, rapporter om hvor svært det hele er - og alle vores flotte hensigter.
Og vi flytter os ikke en tøddel. Men vi har brugt endnu en bunke penge på at beskrive vores magtesløshed i en fin, fin rapport. Og intet sker.
Jeg er helt med på din ide om et ambassadørkorps af open source-entusiaster, og jeg giver gerne en gratis time eller fem til at hjælpe andre med open source.
Det er gratis point, for jeg kan ikke kode en linje, men det kan mine kolleger, og de vil også gerne hjælpe. Det har de bedt mig sige 
========================
Mig (Mogens):
Under første verdenskrig holdt vi os krampagtigt neutrale, og det forsøgte vi også efter den anden, men Stalin var alligevel for stor en trussel, så vi gik modvilligt ind i Nato. Alt sammen for at slippe billigere, så vi ikke skulle bruge lige så meget på militær og civilforsvar som Sverige og Finland.
Men at være uafhængig kræver jo en indsats og koster en masse penge, og tænk, hvis vi skal prioritere sikkerhed over velfærd! Uha.
Mvh Mogens Nørgaard
========================
Vesterli:
Vi har altid været hobitterne, der hyggede os under andres beskyttelse:
"...and the Rangers have all gone away, folk tell me. I don’t think we’ve rightly understood till now what they did for us. For there’s been worse than robbers about. Wolves were howling round the fences last winter. And there’s dark shapes in the woods, dreadful things that it makes the blood run cold to think of. It’s been very disturbing, if you understand me."
Butterbur, in The Lord of the Rings
/Sten
========================
Mig (Mogens):
Fedt citat. Nå, men se så her:
Anthropic's Claude Opus 4.6 uncovers 500 zero-day flaws in open-source code
https://www.axios.com/2026/02/05/anthropic-claude-opus-46-software-hunting
========================
Vesterli:
Det demonstrerer vel netop styrken ved open source - man kan sætte en AI (eller mennesker) til at finde fejlene. I closed source kan de fejes ind under gulvtæppet.
/Sten
========================
Kjærsgaard:
Nemlig, Sten
========================
Mig (Mogens):
Hvis der er to i dansk it, der holder sammen…
God weekend.
PPS: Lad være med at brokke jer 🙂
…. thi her er en historie, der for alvor fik mig til at tænke, at Trump er en dårlig taber og har en mental tilstand, hvor han beskylder andre for noget (for eksempel deep state) netop fordi han selv ER deep state. Men jeg tænker, at mens de måske leger deep state, så leger vi herhjemme bred stat (wide state)? Here goes:
En pæn, pensioneret, hvid mand i Philadelphia skrev en pæn mail til en fyr i Department for Homeland Security (DHS).
Den pågældende fyr i DHS ramte ham efter fem timer med en “administrative subpoena”, som i dette tilfælde betød retslig kendelse til udlevering af materiale (nemlig hele hans Google-mail-konto). Bemærk: En administrativ kendelse. Ikke retslig.
Disse administrative retskendelser har været noget, som man har benyttet sig af i mange år, især efter 9/11, og er pragtfulde for embedsmændene, fordi de er hurtige, ikke skal gennem en domstol, og er nemme at fyre af på få timer.
DHS har givet deres medarbejdere ordre til at give den gas, så folk kan lære at holde deres kæft. Rigtig mænd gider ikke mere ævl og kævl. Folk skal rette ind, skal de.
Jo, man kan godt gøre indsigelser, men det skal ske i en føderal retssal (det kræver, at du får fat på en sagfører, der kan den slags, og kan betale for det), og DHS skal have besked inden for en uge. Det hægter nok de fleste små-fisk og almindelige mennesker af, så de opgiver med det samme.
Og det bedste? Man kan ikke få en kopi af retskendelsen, som en sagfører jo selvfølgelig skal bruge for at kunne klage over den.
Og domstolene kan ikke oplyse journalnummeret på den, for det har de jo ikke, når det bare er en administrativ retskendelse.
Catch-22 møder Kafka møder Østeuropa møder Monty Python. Man kan ringe til DHS, men de har sørget for, at man skal vente i nogle timer i telefonen, før man kommer igennem.
Google (og alle andre bikse) er ikke forpligtet til at underrette folk om den slags henvendelser fra myndighederne, men gør det alligevel, med mindre de ikke må af juridiske årsager.
Både Google og Meta har modtaget rekord-mange af disse sniger-retskendelser på det sidste. Tik-Tok gør ikke. Telefonselskaberne ej heller. Så taler vi reelt om en slags hemmelig lov. Med lov skal land styres.
Vi ser alle mulige eksempler i USA på, at man bliver straffet for at kræve sin ret eller råbe op om ulovligheder. Men som danskere er der kun ét ord som svar: Spejl!
Alt, hvad vi beskylder amerikanerne for, gør vi jo også, og endda værre. Alle holder kæft indtil de bliver pensionerede eller ligger for døden. Vore whistleblower-ordninger indeholder aldrig beskyttelse - man outes med det samme. Det offentlige er ovenikøbet ofte citeret for, at de hader den slags ordninger.
- Dem, der protesterede mod McKinsey’s og Forsvars-DJØF’ernes destruktion af Forsvaret (og fik ret både dengang og især nu) blev straks fjernet fra deres job.
- Ingen straffes for Chromebook-skandalen.
- Hovsa-Olsens skæbne, hvor ingen af røvhullerne straffes (og der var mange).
- Vi har stadig ikke set rapporten om brandene på Børsen, på taget af Skattedepartementet eller de fire på Novo-sites (fordi det var russerne, går jeg ud fra).
- Nu indrømmer man endelig, at politiets, militærets og andres latterliggørelse af de gode borgere, der rapporterede om de russiske droner (“Droner over Danmark” er frasen man bruger internt) var et forsøg på at få dem til at holde kæft - og at der selvfølgelig var russiske droner alle vegne. Find frem til dem, der gjorde nar af borgerne og skriv til dem. De fortjener ikke bedre. Sådan nogle halunker skader vores land og forsvar.
Har danske myndigheder de samme muligheder som amerikanerne? Ja. Bruger de dem hele tiden? Ja. Er det godt? Nej. Så hold op med at brokke jer - det koster, men nytter ikke 🙂.
For er der nogen, der står sammen, så er det den million offentligt ansatte, der aldrig bare arbejder, men “knokler” non-stop for os.
PPPS: Det gode tilsyn
Datatilsynet skriver samtidig følgende i deres lange afgørelse:
"På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de behandlingsaktiviteter, der beskrives kontraktuelt, sammenholdt med den dokumentation, der er fremlagt for Datatilsynet, er kommunernes behandling af personoplysninger efter Datatilsynets vurdering ikke sket i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 2, jf. artikel 5, stk. 1, litra a, og artikel 24, jf. artikel 28, stk. 1 og 4.
Datatilsynet skal på den baggrund i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra b, udtale alvorlig kritik af de 51 kommuner.
Datatilsynet har ved denne afgørelse haft som forudsætning, at de 51 kommuner har konfigureret deres opsætning af de omhandlede programmer i overensstemmelse med de forudsætningsmæssige og funktionelle krav, som KL har specificeret, dels i forbindelse med de tidligere sager i dette sagskompleks dels det til denne sag anførte. Disse indstillinger er blandt andet fastsat for at udelukke services med behandlinger der ikke er hjemmel til, særligt i forhold til videregivelse af personoplysninger til tredjemand.
Datatilsynet skal i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra a, advare de 51 kommuner om, at det sandsynligvis vil være i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 jf. artikel 6, stk. 3, hvis ikke de har konfigureret deres opsætning af de pågældende programmer i overensstemmelse med de forudsætningsmæssige og funktionelle krav KL har specificeret dels, i forbindelse med de tidligere sager i dette sagskompleks, dels det til denne sag anførte.
Datatilsynet skal i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 58, stk. 2, litra a, også advare de 51 kommuner om, at det sandsynligvis vil være i strid med databeskyttelsesforordningens artikel 28, stk. 1 at antage en databehandler til behandlinger af personoplysninger, hvor der sker viderebehandlinger af disse oplysninger hos en underdatabehandler i et tredjeland, hvor der ikke kan sikres et beskyttelsesniveau der essentielt ækvivalerer beskyttelsesniveauet i EU/EØS.
Det bemærkes, at i forhold til Datatilsynets brug af sine tillagte beføjelser som tilsynsmyndighed, er der ved denne afgørelse særligt lagt vægt på den tidligere skete sanktionering af de konstaterede forskelligartede overtrædelser, den afklaring, der nu er sket, ved EDPB’s udtalelse 22/2024 og kommunernes generelle medvirken til sagens oplysning.”
Mig: Bemærk, at den sidste paragraf ikke giver mening og ikke hænger sammen grammatisk. Fantastisk.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.
