Protego taber fogedsag

Det danske sikkerhedsselskab Protego har tabt en fogedsag om brug af software til sit tidligere familiemedlem, amerikanske Vigilante. Trods nederlaget mener Protegos direktør, at afgørelsen kan blive til fordel for selskabet.

IT-sikkerhedsfirmaet Protego har tabt en sag i fogedretten, hvor selskabet blev beskyldt for uretmæssig brug af amerikanske Vigilantes kildekoder til software.

De to selskaber var tidligere en del af samme familie under navnet Vigilante. Selskabet gik konkurs i sommeren 2002, hvorefter medarbejderne forsatte den danske forretning under navnet Protego. De amerikanske investorer startede et nyt Vigilante af de gamle rester.

Selskaberne tørnede sammen igen i april måned, da Vigilante fik en kendelse til at ransage Protego på baggrund af anklagerne, og siden satte selskaberne så hinanden stævne i fogedretten.

Det amerikanske Vigilante mente, at Protego tog kildekoder til software med sig, da selskabet opstod af Vigilantes danske konkursbo, og brugte dem, selv om Vigilante havde rettighederne.

Fogedrettens har nu slået fast, at Protego havde koderne med sig, men der er ifølge administrerende direktør Viggo Janum ikke fremført beviser for, at det danske sikkerhedsselskab rent faktisk har brugt dem. Så kendelsen lyder dybest set på, at Protego ikke må bruge koderne.

Ifølge Viggo Janum, overrasker kendelsen ikke selskabet.

- Den fortæller jo ikke noget, vi ikke vidste fra dag ét, siger direktøren.

Han forklarer selskabets mulighed for at misbruge koderne med, at det overtog computere fra det gamle Vigilante. Koderne lå i computerne, men ifølge direktøren blev de slettet, kort efter Protego gik i luften.

På trods af at selskabet tabte sagen, spår Viggo Janum, at det ikke skader forretningen. Tværtimod kan den få en positiv effekt, mener han.

- Der er mange potentielle kunder, som har afventet en afslutning på sagen. Dem tror jeg, vi kommer til at se mere til nu. Derfor er der mulighed for positive konsekvenser, siger han.

Det gamle Vigilante blev oprindelig stiftet af Ulf Munkedal og Lars Neupart. Siden var hovedejeren Michael Mathisens 2M Invest, som rev Vigilante med i faldet, da det gik konkurs sidste sommer.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

Jacob Holm Jensen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job